// du læser...

Anmeldelser

Jumbobog 11 (ny udgave)

Denne første Mickey Mouse-jumbobog lægger stærkt ud med 2 fantastiske Romano Scarpa-historier, “Fangen fra Song-Song” og “Den Hypnotiske Snurretop”.

Dernæst følger 3 ordinære fyldhistorier, før bogen slutter af med “Fedtmule og trylleraketterne” af Carlo Chendi og Luciano Bottaro. I denne vittige historie introduceres et tema, som vendte tilbage i flere senere historier: Den utroligt stædige Fedtmule nægter at tro på, at Tusnelda er en heks, selv om hun udfører de mest fantastiske heksekunster for at overbevise ham. Det er så morsomt og vanvittigt, at det kun kan ske i en italiensk historie!

“Kvikke Mickey” er en ujævn jumbobog, der begynder og slutter suverænt, men hvor midterdelen kan læses hurtigere igennem.

Kommentarer

Ingen kommentarer til “Jumbobog 11 (ny udgave)”

Skriv en kommentar

Arkiv