Hovedattraktionen ved “Bange Bjørnebanditter” er uden tvivl Romano Scarpa-fortællingen “Dronning Kaloas Flammeø”, hvor vi stifter bekendtskab med de ustyrlige matroser Bill og Bob, der har store problemer med at tilpasse sig livet på landjorden. Derudover er der underholdende historier med Onkel Joakim som fængselsdirektør og rejsearrangør.
Men hvorfor valgte de daværende redaktører at forkorte og censurere så godt som samtlige serier, når de på samme tid kunne gå uhindret igennem til de tyske læsere i Lustige Taschenbücher? Det bliver ligefrem ufrivilligt komisk, når en politibetjent truer Bjørnebanden med en skarpladt pegefinger på side 57. Eller når der på side 104, billede 4, pludselig dukker et geværløb op, som man har glemt at retouchere bort.
På trods af “Dronning Kaloas Flammeø” kan bogen ikke få mere end en karakter under middel.
