“Anders And fægter sig frem” er en “tour de force” for Luciano Bottaro: Ikke alene har han lavet bogens titelhistorie, en forrygende parodi på Cyrano de Bergerac, men han leverer også den fantastiske åbningsfortælling “Professor Rivegal hævner sig”. (Kære Egmont, vil I ikke nok engang trykke den forudgående historie, som forklarer, hvorfor professoren ville hævne sig?)
Derudover bør man fremhæve historien om Onkel Joakims og Mary Moseands “Kamp pÃ¥ kager”, hvor Marys ambivalente forhold til Joakim kommer til udtryk: På den ene side elsker hun ham, og på den anden side vil hun gerne have ham ned med nakken.
Alt i alt er der tale om en solid jumbobog over middel.

