// du læser...

Referat, generalforsamling

Referat af generalforsamling 2006-02-04

1. Søren Krarup Olesen blev valgt til ordstyrer.

2. Formandens beretning – formand Søren Haagerup berettede om foreningens aktiviteter i det forgangne år – der er udgivet to numre af medlemsbladet Rappet, foreningen har fået oprettet et forum på hjemmesiden – med stor succes. Der er afholdt sommermøde i Ballerup og foreningen var i efteråret på TV i programmet “Hvad er det værd?”.

3. Punktet godkendelse af referat udviklede sig til en gennemgang af referatet, som dannede grundlag for den videre generalforsamling.

  • Hvilke artikler skulle evt. bringes i et informationshæfte – skulle det være uddrag eller hele artikler – dette blev foreslået og videre diskuteret i løbet af mødet. Under samtalen kom man frem til forslag som “Anders And tilbage i Amerika” og “Møderapport” fra første sommermøde. Det blev overladt til bestyrelsen at arbejde videre med dette hæfte.
  • Udgivelsen af “Andebys historie” som et samlet hele tages op igen når serien faktisk er færdigudgivet i Rappet.
  • De i sidste referat omtalte DVD-er er forsøgt lavet, men pga. synkroniseringsproblemer og manglende tid er der ikke sket mere siden da.
  • Branding af foreningen – vi har stabile medlemmer – der blev snakket om, hvorvidt reklame for foreningen ville være en ide – blandt andet i de andre tidsskrifter som Nørdnyt og Strip! – det blev givet videre som opgave til kassereren at få foreningens annonce i disse blade. Ellers er foreningens pressemeddelelser og indimellem medvirkender i medierne noki sig selv. Vores informationshæfte og medvirken til Komiks.dk vil nok give resultater. Det blev ligeledes givet videre som opfordring til kassereren om foreningen kunne blive omtalt på bunden af en side i Anders And & co.
  • I relation til informationshæftet kom vi ind på om man kunne lægge artikler online og så bringe udsnit i infohæftet og linke herefter – ideen blev ikke modtaget med stor begjstring.
  • Referatet blev taget til efterretning og næste gang må bestyrelsen sørge for en klarere dagsorden.

4. Kassererens beretning.

5. Bestyrelsen modtog genvalg.

6. Eventuelt.

Under eventuelt blev det foreslået, at der på hjemmesidens hovedside bør være mere specifikke oplysninger om møderne, mødevært, adresse, hvordan man finder vej og hvem der kommer og så videre. Det var beklageligt at disse informationer kun var at finde ved grundig søgning i en af trådene på debatforummet.

Emnet moderering blev diskuteret – hvem skulle gøre det, i hvilke tilfælde skulle der modereres, og så videre.

Det blev foreslået at foreningen kan tilbyde tilbagekøb af blade som medlemmerne har mistet interessen for – i stedet for at medlemmerne går ud og sælger dem selv. Butikssalg af Rappet blev som før set på som en dårlig ide.

En ide om en københavnerafdeling af foreningen blev kort omtalt – men med forsvindende få reaktioner.

Kommentarer

Ingen kommentarer til “Referat af generalforsamling 2006-02-04”

Skriv en kommentar

Arkiv