Så er vi nået til det fjerde bind i årgang 1960, som indeholder Anders And & Co. nr. 28 – 36.
Som sædvanligt starter bogen med et fyldigt forord. Denne gang handler det hovedsageligt om Fedtmule. På den første side fortæller Thomas Schrøder om sit personlige syn på Fedtmule. Derefter følger en artikel om tegnefilmens Fedtmule. Vi får at vide hvordan han startede som navnløs bifigur i de første tegnefilm han medvirkede i, tilbage i 1932. Senere får han sit første navn, Dippy Dawg, da han også begynder at optræde i tegneserier. Efter flere ændringer af navnet bestemmer man sig for Goofy – Fedtmule. Herefter gennemgåes hele hans tegnefilms karriere.
En artikel om Fedtmules familieforhold får vi også. Det viser sig at Fedtmule har en omfattende familie, heriblandt hans geniale nevø Gilbert – en figur som jeg synes at vi ser alt for lidt til nu om dage. Og selvfølgelig bliver Fedtmules hemmelige identitet som Supermule også omtalt.
Forordet slutter med en artikel om Mary Moseand, en sjælden set figur, skabt af Romano Scarpa, Italiens måske mest kendte ande-tegner.
En god ting ved disse forord, synes jeg, er at de tit koncentrerer sig om en enkelt figur, tegner eller tema, som der så gåes i dybden med.
Nu til historierne i dette bind. Hvad Fedtmule angår, får vi først afslutningen på historien “Så til søs” (“Muddled mutiny” af Murry/Fallberg), som startede i sidste bind.
En af mine yndlings Fedtmule historier, nemlig “Fedtmule som mesterbokser”, er også med i bogen (AA 30-32). Her har Fedtmule det problem at han kun kan bokse når han er rasende! Og da han er skikkeligheden selv, må Mickey gøre sit bedste for at hidse ham op til kampen. Desværre har jeg ikke været i stand til at identificere historiens ophavsmand.
Der er også en lang klassisk Mickey og Fedtmule historie af Paul Murry og Carl Fallberg (AA 34-36). Her optræder de som privatdetektiver, der skal opklare mysteriet om “Den mystiske tåge” (“The fantastic fog”).
Og vi får en kort Fedtmule historie af Tony Strobl, som ellers er mest kendt som Anders And tegner.
Anders And historier er der selvfølgelig mange af i denne bog. Ud over nogle korte historier af Carl Barks, er der både korte og lange historier tegnet af b.la. Jack Bradbury, John Carey og Tony Strobl.
Forsiden på AA nr. 35, som er tegnet af Carl Barks, var i øvrigt inspirationskilden til Don Rosas historie “Samlerdille” (AA Ekstra nr. 2-1990 og Hall of Fame – Don Rosa bog 2).
Historier med Chip og Chap, Vaks, Lille Hiawatha og de andre kendte figurer fra Disney universet, er der – vanen tro – også en del af.
Alt i alt, en årgangsbog der lever op til den standard, de 3 første bøger i denne årgang har sat.

Share on Facebook