Jumbobog 317

Med hele 10 historier i indholdsfortegnelsen må “En skræmmende arv” betegnes som de korte historiers jumbobog. Til gengæld er der noget for enhver smag.

Hovedattraktionen er titelhistorien, som på overfladen er en rigtig gyser men i virkeligheden handler om dilemmaet: Skal jeg lade min bedste ven tage skraldet og selv gå fri, eller skal jeg ofre mig? Historien ender med en overraskende løsning på dette problem, og så er den godt tegnet af Flemming Andersen (den mand kan virkelig tegne kuldegysninger, så man selv kan mærke dem).

I den mere muntre ende har vi “Fætter Vims på stikkerne”, som præsenterer en syret og zappet version af Den Lille Pige med Svovlstikkerne, som H.C.And(ersen) ikke kunnet have forestillet sig. Det er en meget vittig lille serie, der lever højt på at vise en gammel kending på en uventet måde.

For os, der stadig er deprimerede over, at catanacchio-fodboldens hjemland Italien vandt VM i sommer, er historien “En vindertaktik” en opmuntring. “Ja, det er nemlig lige sådan de spiller, de italienere!” udbryder man, når man ser Raptus von Ands taktiske oplæg: 11 mand placeret på målstregen, og så kører vi modstanderne trætte og udnytter en fejl i det 89. minut. Hatten af for den italienske forfatters selverkendelse.

Bogen rummer yderligere 7 historier, som for det meste foregår i det nære Andeby-miljø (Bedstemor And har fødselsdag, Stålanden har problemer med kvindelige fans, Albert og Luske starter egen virksomhed m.m.). Det er meget underholdende, men man kunne godt savne et par lange spændingseventyr. Er der ikke en invasion fra det ydre rum, som Mickey kunne slå tilbage, eller lignende?

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>