Den Komplette Årgang 1961 – bind 1

Så er vi nået til første bind i årgang 1961, som indeholder de første ni blade i årgangen.
Forordet i alle årgangens 6 bøger bliver varetaget af Disney eksperten Niels Houlberg Hansen, kendt fra utallige artikler om Disney universet i Dansk Donaldist-Forenings medlemsblad “Rappet”. Senest har Niels skrevet forord til bogen om Branca i Egmonts “Hall of Fame” serie.
I denne årgangsbog starter han med fire korte artikler. De første to omhandler bearbejdningen af Disney film til tegneserier. Her fortæller Niels b.la. om tegnefilmen “Jungleklovnen” fra 1947 og dens “fætter”, tjavsefuglen, som optræder i åbningshistorien i AA&Co. nr. 2/1961, tegnet af Dick Moores.
Den tredje artikel handler om den særdeles produktive tegner Vic Lockman, som også skrev manuskripter til nogle af Carl Barks historier! I denne bog kan vi se resultatet af dette samarbejde i tre Bedstemor And historier.
Til sidst får vi en artikel om Ken Champin, en tegner der – næsten – gør Gil Turner rangen stridig som den bedste Store Stygge Ulv tegner gennem tiderne.
Og nu til historierne i bogen.
Tony Strobl er repræsenteret med syv historier fordelt på næsten lige så mange figurer! Lige fra historier med ænderne til historier med Mickey Mouse, Fedtmule og Lille Stygge ulv.
Vi får også en del historier med Carl Barks, nemlig hele ni! Ud over de tidligere nævnte Bedstemor And historier, er der fire ti-siders historier og to af de længere historier. Det drejer sig om “De Sunkne Floddampere” (US 11) på seksten sider og “Tilbage Til Fortiden” (US 16) på enogtyve sider. Som en pudsig ting kan nævnes, at hæfte nr. syv udelukkende er fyldt op med Barks historier, på nær en ti-siders fedtmule historie af Tony Strobl!
Paul Murry står for to Mickey Mouse historier. En kort seks siders og den tolv sider lange historie om Mickey Mouse som “Troldmandens Lærling”, kendt fra tegnefilmen “Fantasia”. En historie som Niels også omtaler i forordet.
Ud over historien om tjavsefuglen, er der yderligere to historier af Dick Moores. En ti-siders om Anders and i det første hæfte og en længere fortsat historie med Mickey og Fedtmule, “jagten på juveltyven”. Desværre må vi vente på sidste afsnit til næste årgangsbog.
Og selvfølgelig er der også historier med de andre kendte figurer som f.eks. Chip og Chap, pluto, Store Stygge ulv og Vaks.
Endnu et bind som lever op til de tidligere bind i serien.

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>