Specialjumbobogen “1001 Job” er lige som sine foregængere en skønsom blanding af nyt og (især) genoptryk fra de seneste 25 år. Både titlen og forordet lægger op til, at bogens 15 historier skal handle om nogle af alle de jobs, som Anders har forkludret gennem tiderne, men det er til dels falsk varebetegnelse: 4 historier handler slet ikke om Anders (men om Andersine, Højben, Mickey og Minnie), i en historie stiller Anders op i en dansekonkurrence (hvilket vel ikke kan kaldes et job) og i en anden historie læser han om sine litterære forfædres bedrifter (hvilket heller ikke lugter af fast arbejde).
Tilbage er der så 9 historier, hvor Anders optræder (forsøger at optræde) som turistguide, gartner, chauffør, sherif, direktør, hemmelig agent, forfatter, reklameuddeler og sekretær. Det er meget godt alt sammen, men jeg savner den serie af 1970er-historier, hvor Anders og ikke mindst Vims arbejder for Onkel Joakims avis. Mange af dem er hylende morsomme, og det havde været let at trykke et par stykker af dem, for de findes ombrudt til jumbobogslayout fra dengang, da de udkom i Lommeanden.
En anden type af historier, som jeg savner, er “ekspertgenren”, hvor Anders først bliver en tiljublet udøver af et særpræget erhverv, indtil det går galt, og han bliver jagtet ud af Andeby. Der er faktisk kun 1 af den slags historier i bogen: Gartnerhistorien “Stemme med styrke” (som i øvrigt er bogens eneste Gutenberghus-produktion).
Højdepunkterne i “1001 Job” er efter min mening “Et dræbende mantra” (hvor alle, der lader sig irritere af folk, der knækker fingre, bider negle el.lign, vil nikke genkendende til Anders’ reaktionsmønster), “Den tostjernede sherif” (med Guido Martinas til tider grovkornede løjer, hvor selv damer bliver hevet i fletningerne), samt eksperthistorien “Stemme med styrke”.
Og så er det for resten en sjov forsideidè at lade Anders optræde på en berømt Leonardo da Vinci-tegning med rekvisitter fra bogens historier.
