Efter overraskelserne i jumbobog nr. 319 (en dansk debutant, årgangs-Rota) er vi med efterfølgeren nr. 320 “Kort og brutal” vendt tilbage til den vante gænge. Bogen rummer i alt 9 historier, som alle er af nyere dato og lavet af etablerede navne.
Titelhistorien – et lyslevende mareridt fra den mørke middelalder – er tegnet af Massimo Fecchi, hvis tegninger altid er en nydelse af betragte. Kontrasten til kollegaen Miguel, som har tegnet bogens næste historie “Gammel Guld” [mangler der ikke et -t på tillægsordet?], er enorm. Når man ser, hvordan Fecchi tryller med blyanterne og får personerne til at virke lette og levende, kommer Miguels personer – med deres store hænder og næser – til at fremstå kantede og stillestående. Bevares, Miguel er bestemt ingen dårlig tegner (med hans tunge stil kunne man fristes til at kalde ham Disney-tegnernes svar på Beethoven), men Fecchi kan tegne ham sønder og sammen til hver en tid.
Til alle Stålandefans bringer bogen godt nyt i form af “Mørkets Gerninger”. Det er ikke en af de nymodens futuristiske Stålandehistorier. Faktisk opfører Stålanden sig ikke uligt den hedengangne Darkwing Duck-figur, og skurken T. Wark har også en fysisk lighed med en af forbryderne fra denne TV-serie. Ved historiens slutning er T. Wark fanget i en parallel dimension, men parallelle dimensioner plejer at have flere udgange, så mon ikke der følger en revanchekamp mellem ham og Stålanden? Man har da lov at håbe, for det er en meget skæg historie.
Makkerparret Cimino og Cavazzano har atter slået til, denne gang med opuset “En brydsom affære”. Det er et traditionelt Cimino-plot, som er fyldt med underlig magi, trylleformularer og finurlige vismænd, der bor langt fra alfar vej. Cimino har lavet den slags historier i 40 år, men de bliver ved med at være gode. Der er blot ærgerligt, at han ikke skrev “En brydsom affære” i 1970erne, så Cavazzano kunne have illustreret i den flotte Scarpa-inspirerede stil, som han praktiserede dengang.
Bogen indeholder 5 andre historier. Her skal blot nævnes “Jagten på Ku-Kuk Diamanten”, som er tegnet af Bancells. Bancells har udviklet sin stil siden dengang, da han blot kaldte sig Toni og lavede Paul Murry-kopier til ugebladene. Han har fået et godt resultat ud af denne historie, som ellers bevæger sig med 180 km i timen det meste af tiden. Selv den store glubske krokodille får han tegnet sympatisk.
