I modsætning til tema-jumbobøgerne, hvor alle historier handler om det samme emne (pirater, tidsrejser osv.), er mammutbøgerne “bare” en dobbelt jumbobog. Ulempen er, at der ikke en rød tråd mellem historierne, men til gengæld er der pgså en stor fordel: Redaktøren kan koncentrere sig om at plukke de bedste historier ned fra hylderne og er ikke tvunget til at inkludere nogle halvtynde serier om f.eks. pirater, fordi den pågældende bog skal handle om dette tema.

Hvad angår mammutbog nr. 13, er det da også lykkedes at finde nogle rigtig gode historier frem i alle genrer: Situationskomik med Anders og Vims; høg-over-høg med Anderbilt og Onkel Joakim; tidsrejser med Mickey og Fedtmule; på skattejagt med Onkel Joakim; m.fl.

I alt rummer bogen 20 lange historier + 1 ensidesgag, så det vil være for omfattende at omtale dem alle sammen her. Men jeg kan da fremhæve et par stykker, f.eks. “Baronens Kage” skrevet af Rodolfo Cimino. Cimino, som fylder 80 i år, har skrevet Disney-serier i snart 50 år, og han er “still going strong”. Det beviser han netop med “Baronens Kage”, der er endnu en herlig tilføjelse til den lange række af skattejagtshistorier, som han har lavet i årenes løb.

En anden god historier er “Filmfolk på Nas”, hvor Anders og Vims skal optage en film med en stor Hollywood-stjerne, uden at denne er klar over, at han medvirker. Anders og især Vims udnytter groft, at staklen har en fobi for insekter, og det giver anledning til en række skægge situationer.

I “Duplikatoren” truer Sorte Slyngel med at oversvømme Andeby med kopier af byens indbyggere og derved få pensionsvæsenet til at bryde sammen. Historien er skrevet af Andrea Castellan, som efter min mening er en af de allerbedste italienske forfatter p.t., fordi han kan kombinere et spændende plot med gode gags. Prøv f.eks. at forestille jer, hvordan der må være på en politistation med 5 x Inspektør Snus.

Alting forandrer sig; således også sproget. Da Sonja Rindom i sin tid oversatte Anders And & Co., bestræbte hun sig altid på at liste nye gloser ind, som kunne styrke børnenes ordforråd, i stedet for at lægge sig lunt i kølvandet på den dagsaktuelle jargon. Gad vidst, om hun også ville have brugt adjektiver som “hammerlækker”, “megadepri” og “gigastor”, hvis hun havde skullet oversætte denne Mammutbog?

Share on Facebook