Efter at de seneste jumbotemabøger har lidt under en svag rød tråd (1001 jobs-bogen) eller svage historier (Pirat-bogen), er der denne gang kommet anderledes slagkraftige boller på suppen.

Hjørnestenen i bogen er 5 episoder af serien “C’era una volta nel West” (Der var var engang i Westen), som Guido Martina skrev i slutningen af 1970erne. Den foregår i en lille prærieflække, hvor Onkel Joakim og Anderbilt ejer henholdsvis byens købmandsbutik og bank. Det fungerer som et slags 1800-tals mini-Andeby krydret med indianere, dilligencer og mexikanske banditter. Episoderne er meget sjove, ikke mindst fordi Martina gerne lader sine personer optræde hamrende umoralsk (f.eks. når Joakim beordrer Anders til at smadre alle vinduesruder i Anderbilts halvdel af byen). Tegningerne er – med en enkelt undtagelse – af Guido Scala, som ikke er verdens bedste andetegner, men man kan jo ikke få det hele.

Martina skrev også sidst i 1970erne en anden Western-serie, “Le leggendarie imprese di Topolino Kid” (Mickey the Kid’s legendariske bedrifter). Det er en klassisk Western-serie om den omrejsende cowboy (Mickey) og hans trofaste ven (Fedtmule). Bemærk også Fedtmules flippede hest, der går med solbriller, ryger pibe og vil bæres op ad stejle bakker. I denne bog får vi kun 1 afsnit, som til gengæld er fornemt tegnet af G.B. Carpi.

Bogens lækkerbisken er utvivlsomt historien “Uran og Indianere” af Martina og Carpi. Den indgår ikke i nogen serie og er fra 1958. Her kan man få lejlighed til at beundre Carpis tegnestil fra hans unge år. Sammenlignet med den ovennævnte historie, som er fra 1977, er der sket en del, men jeg overlader det til læseren selv at bedømme, hvad man bedst kan lide. Under alle omstændigheder er det herligt, at Egmonts redaktør har gravet sig så dybt ned i arkivet for at finde denne historie. Fortsæt endelig det gode arbejde!

I kategorien “Største overraskelse” går prisen til historien “Den maskerede helt”. Det er en Egmont-historie fra 1991, som er udstyret med nogle fantastiske one-liners. Hvad med f.eks. dette replikskifte, da Minnie forærer Mickey en hest, som viser sig at være temmelig mølædt:
Minnie: “- Jeg kunne selvfølgelig have bundet et gult hårbånd i hans lange røde man.”
Mickey: “- Eller binde det op i hans pjuskede ører, til der kommer en plastikkirurg forbi. Suk.”
Sproget er desuden usædvanlig bramfrit. Her er de kommentarer, som saloonens dansepiger får fra publikum: “Ben! Mmm!”, “Sving lårene, tøser!”, og “Kom så piger, mere sus i skørterne!”. Det er jo lige, så man rødmer.

I tilgift er der 5 andre gode historier, så alt i alt er der tale om en af de mest vellykkede jumbotemabøger.

P.S. Der har sneget sig en fejl ind i de trykte credits for den sidste historie. Forfatteren er Guido Martina (hvem ellers?) og tegneren Alessandro Zemolin.

Share on Facebook