Uncle $crooge 372

Det amerikanske Uncle $crooge hæfte er stillet til rådighed af Stribeladen.

Uncle $crooge 372 skulle egentlig være kommet i december 2007, men på grund af lidt forsinkelser hos Gemstone kom bladet først i februar 2008.

Christmas on Bear Mountain
(Tekst og tegninger af Carl Barks)
I årets første historie er det tydeligt at bladet var tænkt udgivet ved juletid. Barks klassiske julehistorie der introducerede Onkel Joakim kan dog sagtens læses selv med en smule forsinkelse.

Still the Champion
(Tekst og tegninger af Tony Strobl)
Denne korte Strobl historie er ikke blevet udgivet i Danmark, men i dette tilfælde er det nok en udemærket beslutning af redaktørerne herhjemme. Det er altid spændende at læse nye serier (også selv om de har mere end 50 år på bagen) men ærlig taget virker det her mest som fyld.

The Treasury Of Croesus
(Tekst og tegninger af Don Rosa)
I bund og grund synes jeg at det er lige vel tidligt at Don Rosa historierne fra 90′erne bliver genoptrykt. Treasury Of Croesus er dog en af mine personlige favoritter, og unge Rosa-fans i USA har sikkert længtes efter en udgivelse. Man må huske på at situationen i USA er en lidt anden end herhjemme – selv om udgivelsen er annonceret kan de endnu ikke kan glæde sig over at se en komplet genudgivelse i Hall Of Fame formatet. Når denne udgivelsesrække bliver skudt i gang kan man håbe at genoptrykkene af de nyere serier i U$ bliver sjældnere.

Projected Poverty
(Tekst: Evert Geradts, Tegninger: Bas Heymans)
En ok lille hollandsk historie uden alt for store armbevægelser. Idèen er dog fin og kan godt bære de 8 sider.

Early Versions of Scrooge McDuck
(Don Rosa)
Selv om det ikke er en historie vil jeg da lige nævne bagsideillustrationen på dette blad: På bagsiden af dette, og de næste 11 numre bringes Don Rosas 12 jubilæumsplakater der blev tegnet i anledning af Joakims 60-årsdag. Hvis nogen følte sig snydt over at vi ikke fik dem alle at se i Danmark, og ikke havde lyst til at købe norske dubletter for at få dem så er chancen altså her igen!

Det er som nævnt i anmeldelsen af U$ 271 kombinationen af godt indhold og høj kvalitet af hæftet som skal sælge en udgivelse som dette. Prisen på $7.99 er høj hvis det blot handler om lidt hurtig andelæsning, men hvis man vil unde sig selv lidt kvalitet, og ønsker at gemme og genlæse sine blade i mange år er det helt klart værd at overveje om man ikke skulle ofre den smule ekstra og så få et lækkert og langtidsholdbart hæfte i stedet for noget der nærmest er slidt op allerede når det ankommer i postkassen.

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>