Jumbobog 338

Jumbobog nr. 338 “Fyr den af, Anders!” viser, at de danske forfattere efterhånden er ved at slå deres italienske kollegaer på disses hjemmebane. Italienerne opfandt de lange pockethistorier, og danskerne har kun produceret den type historier i ca. 15 år. Men alligevel er det de to danske historier, der scorer de højeste point i “Fyr den af, Anders!”.

Titelhistorien (skrevet af Mark og Laura Shaw og illustreret af Cavazzano) er en herlig duel mellem Anders og nevøerne, der minder om de klassiske tegnefilm. Plottet går kort fortalt ud på, at Anders passer den nye vandrutsjebane i Tivoli og forbyder nevøerne adgang, fordi de er for små. Anders er hidsig, ungerne er stride, og alle ender med at få deres løn som forskyldt. Herlig underholdning.

Den anden danske historie – “En piges bedste ven” (skrevet af Pat og Carol McGreal og illustreret af Joaquin) er også interessant. Den bringer et interessant gensyn med den tvivlsomme kineserpige Lotusblomst, der formår at sno Mickey Mouse om sin lillefinger. Historien er en krimi-intrige med en overraskende afslutning, der ikke skal afsløres her.

Hvis vi vender os til de italienske bidrag, er det mest interessante “Supersine vender tilbage” (skrevet af Riccardo Secchi og illustreret af Vitale Mangiatordi). Historien vækker en gammel figur til live, “Supersine”, som blev opfundet af Guido Martina i 1973. Figuren var en kommentar til den daværende kønsrolledebat og blev kun brugt i et par gange. Men nu er hun på banen igen. Det skal blive spændende at se, om nutidens forfattere formår at bruge hende til noget fornuftigt, eller om hun bare bliver en Ståland-klon.

De øvrige italienske bidrag er korte (20-25 sider) og ikke særligt originale: En madanmelder besøger Joakims og Anderbilts restauranter; to reklamefolk misbruger Stålandens navn; Anders og Vims skal skaffe mislykkede opfindelser til Joakims museum; og sidst men ikke mindst: Bjørnebandens gravhund Bølle spolerer et kup. Jeg er en stor dyreven, men kunne den irriterende hund ikke blive ekspederet til Bloksbjerg?

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>