I jumbotemabog nr. 21 oplever vi et comeback, der er større end selv landsholdets 3-2 sejr over Portugal forleden: Moby And vender tilbage til de levende tegneseriefigurers rækker efter at have været dømt ude i de sidste 20 år. Ganske vist er det uden Kludriand, Mingo Marsvin og den politisk ukorrekte harpun, men alligevel.
Italienerne lavede for et par år siden en helt ny Moby And-serie, og den er temabogens rygrad. I denne serie er Moby flyttet tilbage til sejlskibenes tid midt i 1800-tallet, da Andeby var en lille flække. Som den eneste anden kendte figur optræder Fætter Vims som Mobys matros. Derudover er der et lille persongalleri af figurer, der er opfundet til serien: Værtshusholdersken Nina, bådebyggeren Røde, skurken Ludwig van Rap, kælemågen Slughals m.fl.
Alt i alt er det en udmærket lille serie, der puster støvet af en gammel figur. Der er også en del morsomme optrin, som især går på enfoldigheden hos Ludwig van Raps håndlanger Blink. Dog har plottene en tendens til at køre i tomgang. Typisk handler de om, at van Rap forsøger at snyde Moby og de andre søfolk for penge men bliver offer for sine egne rænker. Illustrationerne er glimrende udført af bl.a. Silvio Camboni.
Ud over Moby And-serien indeholder bogen 7 andre (genoptrykte) historier, hvoraf de fleste har noget at gøre med søfart og/eller skattejagt. Der er bl.a. Cimino/de Vita-klassikeren “Havets Vicekonge”, hvor Joakim er i sit mest pengegriske humør og bliver straffet; en overraskende veloplagt Egmont-produktion fra 1980erne, “Tonsvis af guld”; et afsnit fra sødsuppeserien om Bedstemor Ands lejrbålshistorier; og den spændende McGreal/Bancells-fortælling “Kahunaens sten” om hawaiiansk magi.
Samlet set er “En sang fra de varme lande” et udmærket køb, som man godt kan læse flere gange. Det skyldes ikke mindst, at den bliver holdt sammen af Moby And-serien (hvorimod tidligere temabøger havde tendens til at stritte i alle retninger). Dog kan læsere, der ud fra bogens titel forventer en samling eventyr, som foregår under sydlige himmelstrøg, føle sig vildledt. For rent faktisk foregår flertallet af historierne hjemme i Andeby.
Foreningen til Retstavningens Fremme har bedt mig gøre opmærksom på, at man ikke kan “synke” et skib (som Bjørnebanden bliver bedt om at gøre på side 196+197), da dette kræver en unaturligt stor halsåbning. Derimod findes der flere måder, hvorpå man kan “sænke” det.
