Jeg reflekterer over chefredaktørens leder om udlevering af krigsfanger til amerikansk tortur. Jeg forsøger at danne mig et overblik over den tilspidsede terrorsituation i Mellemøsten. Jeg tænker på de stakkels irakiske asylansøgere, som sidder fast i et limbo af en Sandholmlejr. Og så undrer jeg mig!
Over hvor de gode, gamle avisstriber er blevet af.
Uanset hvad han selv siger, er Don Rosa en privilegeret mand. Hans hobby er hans arbejde, og lige meget hvilken en af sine andre fritidsinteresser han beskæftiger sig med, kan han skrive det på timesedlen som ‘research’.
Det var jo trods alt Strobl, der ændrede Vims’ frisure fra Samson til Homer Simpson.
Det er en meget speciel oplevelse at sidde her så mange år efter og læse historien igen – for første gang. Jeg kan huske billederne, bevægelserne, beplantningen, som symboliserer kunst efter alle tegnekunstens regler; former, figurdesign, genstandstegning, perspektiv… den her historie har det hele.
Efter Carl Barks var stoppet med selv at tegne ande-tegneserier, producerede han i 70′erne en række billed-manuskripter, også kaldet scribbles, til flere end 20 Grønspætte-historier.
Vi må nok desværre vænne os til, at uanset hvor høj pris vi selv, og ikke mindst Serieforlaget, sætter på vore venner; tegneserierne, så vender de os for det meste ryggen!
Med den seneste bog i Hall of Fame-serien har Egmont èn gang for alle bevist, at de kan andet end at udgive genoptryk af gode, gamle klassikere.
Død og drabeligt skyderi, rendyrket ondskab, kulturelle forskelle og racisme, elektriske stole, blodtørstige vilddyr, selvmord, tyveri, tortur, diktatur, tyranni og hensynsløs tobaksindustri.