Share on Facebook

Uddrag af pressemeddelelse fra Egmont Serieforlaget:

Vi byder ællingen velkommen den 25. januar, og vi har døbt ham Anders And Junior. Anders And Junior er et Anders And-blad, der henvender sig til børn i alderen 5-7 år. Bladet er skabt til samværet mellem forældre og barn, fordi bladet er ideelt til højtlæsning og er en sjov pædagogisk gennemtænkt vej til at udvikle barnets første læsefærdigheder. Det indeholder sjove og enkle tegneseriehistorier og opgaver, med mere vægt på billede end tekst. Teksten er letforståelig og er bevidst
udformet med et lixtal, der passer til begyndende læsere. Det er et alternativ til elektronisk underholdning som tv, computerspil og mobiltelefoner. Andebys persongalleri har underholdt og belært generationer i tegneserieform lige siden 1940’erne. Anders And Junior introducerer hele den skøre familie igen, men denne gang så de mindste også kan være med.

FormAnd Anders Christian Sivebæk har talt med redaktør
Marie Oosterbaan om forlagets nye blad for de mindste.

AC: Vi donaldister fra foreningen er nok ikke helt i bladets målgruppe -
men flere af medlemmerne har børn, så der vil være mange små lyttende
ører, der i forvejen nærmest har fået donaldismen ind via modermælken -
og så bliver de ført videre i en god tradition med det nye blad. Andre
er os er så meget komplettister at vi nok ikke kan lade være med at købe
bladet. Det er vel i orden med jer?

Marie: Køb, køb, køb!

AC: Anders And Junior er jo så vidt jeg kan se en hollandsk
opfindelse – bladet er også begyndt at komme i Norge – ved ikke lige om
det kommer endnu, eller om den norske indeksør bare blev doven og kun
gad købe første nummer… Betyder det at det mest vil være hollandske
serier vi kommer til at se i bladet, særligt lavet til formatet og
aldersgruppen, som dem I har sendt med ud i pressemeddelelsen? Eller vil
der være chance for at se korte danske eller amerikanske serier som f.
eks. af Vicar eller Barks?

Marie: Ja, det er et hollandsk koncept, og det vil primært indeholde de
specialtilpassede hollandske serier. I Norge kan Junior kun fås som
abonnement, det kan være derfor indeksøren er kørt fast.

I Danmark har vi valgt at lægge to numre sammen i ét blad på 52 sider,
hvilket har betydet, at der er blevet lidt ekstra sider til opgaver. På
sigt kan man da godt forestille sig, at der kunne snige sig seriesider
ind, hvis de kan tilpasses konceptet.

AC: Fra 2003 og 2004 kan jeg huske udgivelsen Min første tegneserie med
Anders And & Co. – - de udkom både her og i Sverige og Norge – det var
et stort blad med farveblyanter/tusser/farvekridt og hver anden side som
man selv kunne farvelægge – må vi an(d)se Anders And Junior som et nyt
tiltag i forhold til den samme målgruppe? Eller vil du mene at AA Junior
er for de lidt ældre?

Marie: Målgruppen for Anders And Junior er 5-7 årige og deres forældre.
Teksten er tilpasses de yngste i modsætning til Min første tegneserie
med Anders And, der nok var farvelægning for 4-5 årige, men ellers
baseret på højtlæsning.

AC: Det kan somme tider være svært for mig at finde Anders And Ekstra,
Tempo 8da det udkom) og andre udgivelser der udkommer lidt sjældnere end
AA&Co. som man jo kan købe overalt – Er der set på distributionssystemet
i forhold til bladet? Kan jeg finde det i den lokale kiosk, eller skal
man til DSB eller BT-kiosken hvor de har alt?

Marie: Ja, vi kigger på distributionssystemet så snart vi hører fra
læserne, at de ikke kan finde bladet.

AC: Vil der blive mulighed for abonnement? Særligt med tanke på de små
læsere (eller lyttere og med tiden læsere), for de vil helt sikkert
elske at se deres eget navn på plasticposen med *mit blad* i.

Marie: Der er ikke umiddelbart planer om abonnement. Det vil afhænge af
bladets succes.

AC: Jeg lærte selv at læse via AA&Co. Og også meget stavning fulgte med,
når jeg tænker efter – f. eks. har hele Danmarks børn sandsynligvis lært
ordet yak-okse i Anders And-bladet. Er det også en af tankerne bag
bladet her til de skoleparate og netop skolebegyndte?

Marie: Det er absolut en af tankerne bag Anders And Junior, at styrke
begyndende læseres lyst til at læse. Vi er netop i gang med et test
forløb, hvor tre indskolingslærere har fået gratis klassesæt. Det er
vores håb, at børnene vil blive ekstra motiverede til at knække
læsekoden, når teksten kommen i tegneserieform og i Andebysk. Anders And
Junior kan dog ikke kaldes decideret læsetræningsmateriale.

–

På foreningens forum er medlemmerne
allerede begyndt at diskutere for og imod bladet:
http://ddfr.dk/forum/viewtopic.php?id=4497

Jeg skriver f. eks: Jeg synes ikke udgivelsen går ud over AA
Ekstra – […] – jeg så noget i går som beroligede mig. AA Ekstra står
stadig fremme i butikken selvom AA Junior er kommet. Dvs. at AA ekstra
13/2009 står fremme indtil nr. 1/2010 udkommer. Og ligledes får AA
junior så også 2 måneders fremmtid – i hvert fald hvis butikkerne gør
som de skal. Og det synes jeg ikke gør noget. Jeg får stadig 12 blade om
året – halvdelen er korte ikke før udgivne serier (faktisk ret sjove)
børneserier og historier og opgaver – resten er med ikke før udgivne
serier og næsten nyoversatte Rosa-serier.

Personligt kan jeg særligt lide oplæsningshistorierne i bladet og
historien om Joakim der fortæller Anders om hvad kulde er – jeg har
altid elsket Joakims fortid. Plakat-entusiasten i mig er også mægtig
glad for den plakat man kan samle fra bladet.

For øvrigt er Anders And Junior, ligesom forlagets andre
ande-udgivelser, på facebook – klik her for at se facebook-siden:
http://www.facebook.com/#/pages/Anders-And-Junior/254996473950?ref=ts

Held og lykke til den lille nye herfra!

Share on Facebook

Ny hjemmeside: på romanoscarpa.net finder du Francesco Spreaficos nye opdaterede fanside for Romano Scarpa – se de “glemte” historier, spændende detaljer, biografi og meget andet. Desværre kun på italiensk.

Share on Facebook

Share on Facebook

Harry Fluks fra Holland er kendt for sit arbejde med Inducks-databasen, der rummer data om Disney-tegneserier. Jeg talte med ham i 2005 i Ballerup, om begyndelsen til det hele, Disney Comics Mailing List, og baggrunden for Inducks.

HF: Dcml blev startet af Per Starbäck i august 1992. Det første ord han skrev var “quack”, hvis du har lyst til at vide det.

ODa: Og du blev medlem af listen med det samme?

Ja, jeg kan huske at der var tre aktive medlemmer på listen i den første uge. Det var Per og mig, og Rich Bellacera fra USA. De første diskussioner var om navne på forskellige figurer. Jeg kan huske at der var nogle figurer vi ikke engang kendte navnene på i de forskellige lande. Per snakkede om nogle svenske navne, og jeg vidste ikke hvad han snakkede om. I de første uger prøvede vi at finde ud af de her navne, og noget af det første vi brugte Pers FTP-site til, var også at lave en liste med figurernes navne, i de forskellige lande.

For bedre at kunne forstå hinanden?

Ja, og også som en reference for nye medlemmer. Vi var nødt til at vide havd folk snakkede om, når nogen omtalte Hard Haid Moe [Habakuk], eller Fethry [Vims], eller andre mindre kendte figurer.

Kendte de første DCML medlemmer hinanden før listen startede?

Før DCML var der en generel tegneserie-nyhedsgruppe [usenet], og jeg mener også der var en Disney nyhedsgruppe , men ikke en nyhedsgruppe om Disney-tegneserier. Så vi diskuterede Disney-tegneserier på tegneserie-nyhedsgruppen, men fandt ud af at nogle informationer ikke nåede ud til alle. Nyhedsgrupper er ikke særligt pålidelige, poster kan forsvinde, og jeg opdagede det fordi Per engang omtalte noget, som han havde postet tidligere – “men det er jo ikke nogen nyhed længere”. Så sagde jeg “jo, det er en nyhed, fordi jeg har aldrig hørt om det”. Men han havde altså postet det før. Det gav Per ideen til at starte en mailingliste, som udsender email til alle medlemmer. Email er mere pålideligt, og du kan være rimeligt sikker på at du vil modtage alle meddelelser, der bliver udsendt. Derfor startede DCML. To år senere ville Don Rosa tilmeldes listen.

Hvor havde han hørt om DCML?

Han havde nok set de websider, som Per havde lavet. Så spurgte han Per pr. email: “kan jeg blive medlem, uden at få alt for meget trafik”. Dengang havde man meget “tynde” internetforbindelser, det var meget dyrt at blive forbundet til internettet. Derfor begyndte Per at bruge “digests”, som sender al email pr. dag i een email. Så Don Rosa er mere eller mindre årsagen til, at vi har digest-funktionen på DCML.

Og mange folk bruger stadig funktionen, så det var nok en god ide.

Ja, der er stadig mange digest-brugere. Faktisk er det meste af det vi laver, indirekte Don Rosas skyld, fordi i begyndelsen var der mange folk som søgte efter Don Rosa-indeks. Det var i de sene 1980-ere og tidlige 1990-ere, da alle havde indeks over Carl Barks’ serier. De var trykt og solgt mange steder, så ingen spurgte efter dem. Men Don Rosa var begyndt at lave nye historier, så folk ville gerne have en liste over hans historier. Før Don Rosa blev medlem af listen var det vigtigste diskussionsemne Don Rosa, og “har vi en komplet liste” og “hvor er dit og dat udgivet henne”, og så videre.

Men ingen af jer kendte ham på det tidspunkt?

Ja. han havde en ven ved navn Dan Shane, som ved en masse om computere, og han hjalp Don med at blive forbundet til internettet.

Det må have været i internettets “unge dage”?

Ja, i 1994 var det ikke almindeligt for en kunstner at være på internettet. Folk med internetforbindelser dengang var mest universitetsfolk. Jeg arbejde på et forskningsinstitut, og vi havde også forbindelse til internettet, fordi vi brugte det til vores forskning. Det var længe før en internetforbindelse blev hvermandseje.

Adressen på DCML og den gamle DCML-søgeside på internettet er også på Per Starbäcks arbejdsplads? [nu flyttet til nafsk.se]

Ja, han arbejder på et universitet, og kunne beholde den samme adresse i alle disse år. Derfor har hans websider stadig en god placering hos søgemaskinerne, fordi de har været samme sted i så mange år.

Kan du fortælle lidt om hvordan indekseringen begyndte?

En af de ting Per Starbäck havde tilbage i 1992 var et FTP-site. World Wide Web eksisterede ikke dengang. Vi havde email, vi havde nyhedsgrupper, og vi havde FTP. Han lagde nogle indeks op på sitet, nogle han fik fra NAFS(K). De havde udgivet nogle indeks i deres fanzine, NAFS(K)urieren. Der var et Don Rosa indeks, der var et Barks indeks, og der var et indeks med hollandske historier i Gladstone-udgivelser. Han samlede alle disse indeks og lagde dem ud på sit FTP-site. Det var bare tekstfiler, lagt op på et FTP-site. Et FTP-site er lidt ligesom et web-site, men du skal bruge et FTP-program for at uploade og downloade filer, og det er det eneste man kan bruge det til.

Indeksene var bare almindelige tekstfiler, som man kunne downloade, og Per uploadede nogle gange nye versioner af filerne. Det lyder meget primitivt, men sådan var det i de tidlige 1990-ere. Jeg havde selv nogle indeks. Jeg havde et hollandsk Barks-indeks, og på et tidspunkt, jeg husker ikke hvornår, begyndte jeg at kombinere disse indeks, og sætte dem i system. Jeg definerede et standard layout på sådanne filer. Så overførte jeg alle de eksisterende filer til denne standard, og lavede et lille program, der kunne sortere alle dataene, og producere forskellige output-lister ud fra dem. Så nu kunne du ikke bare få et Don Rosa-indeks, men også et hollandsk Don Rosa-indeks, og et komplet Barks-index. I det hele taget flere forskellige slags indeks, som folk ofte ville få brug for at se. Mit program genererede disse filer, og de ville så blive uploaded på FTP-sitet efterhånden.

Så du forvandlede tekstfilerne til en slags primitiv database?

En meget primitiv database. Det var en kombination af sortering og søgning med mit program. Den store ulempe var naturligvis, at jeg var nødt til at vide på forhånd, hvilket output jeg skulle lave. Så jeg lavede Don Rosa-indekset, fordi alle spurgte efter Don Rosa. Der var ingen der spurgte efter et Frank Jonker-indeks, eller andre, så det lavede jeg ikke. Men det var begyndelsen – det var meget primitivt, men hele internettet var temmeligt primitivt på det tidspunkt. Det er vel tolv-tretten år siden nu. Som årene gik tilføjede folk flere indeks, og på et tidspunkt fik jeg et stort indeks fra Kjell Crone fra Sverige, som havde et stort amerikansk indeks. Så jeg havde en masse information der skulle transformeres og tilføjes til mine input-filer. Nu kalder jeg dem godt nok input-filer, men det var stadig bare tekstfiler. Jeg har input-filer for hvert land, der indeholder lister over alle tegneserieudgivelser i det land. Som jeg har udformet det, har jeg issue-filer [udgivelsesfiler] og story-filer [historie-filer]. Issue-filerne indeholder al information om tegneserierne, og storyfilerne indeholder al information om historierne. Jeg begyndte at få informationer fra redaktørerne, og de gav mig lister med koder. Nogle af dem blev aldrig udgivet, så jeg var nødt til at have specielle historiefiler, så denne information kunne lagres separat, og ikke i issuefilerne. Og jeg havde brug for at sammenkæde disse data, så story codes [historiekoderne] skulle være unikke, så jeg kunne bruge dem i issuefilerne, til at referere til historiefilernes information. Det er sådan at Inducks story codes blev opfundet, og de er der stadig, og bliver anvendet på denne måde endnu. Det er nogenlunde sådan systemet virker endnu. Vi har inputfiler, som er tekstfiler, og forskellige måder at indføre data i inputfilerne på. Forskellige indeksører har deres egne måder at inføre dataene på, men så længe tekstfilerne har det samme layout, bliver resultatet det sammme. Så omformer mit program disse data til en database, og forskellige output kan genereres fra den.

Så det er i virkeligheden stadigvæk grundlæggende det samme program som omformer tekstfilernes data i dag?

Ja, jeg begyndte at programmere i 1992, og der er stadig nogle linjer programkode der er nøjagtigt de samme som for 13 år siden.

Du må have gjort det rigtigt første gang.

Nu har jeg jo brugt de seneste 13 år på at justere programmet. Masser af ting har ændret sig med tiden. Vi fik for eksempel flere lande, og fik så problemer med tegnkodningen. I begyndelsen var alting enten amerikansk eller hollandsk, så der var ingen problemer. Men så kom skandinaverne med deres æ, ø og å, forskellige computere havde forskellige måder at skrive et ø på, ø, så nogle gange var jeg nødt til at transformere fra eet characterset til et andet, for at få et læseligt ø.

Hvad med Rusland, og andre lande der bruger sære bogstaver?

For et par år siden begyndte vi at inkludere rigtige japanske og græske tegneserier. Der findes et universelt characterset, UTF hedder det vist, og vi har en standard vi bruger, så jeg justerede mit program så det kunne arbejde med to charactersets, Latin 1 og UTF-8. Afhængigt af hvordan indeksøren foretrækker at indføre sine data, bruger jeg en af disse tegnkodninger. Jeg har så en aftale med forskellige indeksører, så for eksempel danske tegneserier bliver indekseret med characterset nummer to, og alle amerikanske indeks bruger characterset number et. Jeg har en indstilling i mit program, som forventer characterset nummer et, hvis det læser en amerikansk fil. Vi udviklede dette for nyligt, og vi bestemte at alt output og alt der har med databasen at gøre bruger charactersæt nummer to, som også kan håndtere japanske og russiske tegn. Så vi kører nogle konverteringer af tegnsæt, og alle mulige andre vanskelige ting. Efter at vi begyndte at bruge de elektroniske indeks fra Per og fra andre, dengang, begyndte vi også at omsætte indeks, der allerede var trykt, til vores format. For eksempel var der et italiensk indeks med alle de italienske historier fra “Topolino”, og nogle italienere scannede dette indeks fra en bog, og omsatte det til elektronisk form, og det blev en del af Inducks. Det fik de tilladelse til fra forfatteren.

Dette indeks var også skrevet af fans?

Ja, det var af Franco Fossati, som desværre døde kort tid efter. Han var en af vores store indeksører. En anden italiener er Alberto Becattini, som lavede trykte indeks af Dell comics. Vi brugte hans indeks til at tilføje credits til alle de amerikanske historier. Han har skrevet nogle store indeks-bøger om Dell comics, komplette indeks, faktisk. Kun avisstriberne manglede. Resten kunne vi bare dobbelttjekke, og tilføje informationer til Inducks, med Albertos tilladelse. Et andet eksempel er Martin Olsens “Store Indeks”, som var i Carl Barks & Co. Ole Reichstein brugte en masse tid på at indtaste informationerne fra Carl Barks & Co., og senere kom vi i kontakt med Martin, som ikke havde noget imod, det, og han blev en del af Inducks-teamet, og giver nu informationer videre, direkte til os. Han er stadig aktiv. Han er vores ekspert i amerikanske serier fra før 1970. Så det var nogle få eksempler på de trykte indeks vi har brugt. Men vi har også mange andre kilder. Vi indekserer vores egne tegneserier, og redaktører sender os informationer, og der har sikkert også været andre kilder. Alt hvad vi har kunnet finde, er blevet tilføjet databasen. Jeg synes det er en af de rigtigt gode ting ved Inducks, at al information bliver samlet i een stor database. det er en del af successen, hvis jeg må have lov til at sige det sådan. På en italiensk tegneseriemesse blev jeg engang spurgt, hvorfor vi ikke udgiver bøger med infromationerne fra Inducks. Jeg svarede, at hvis vi skulle udgive bøger med alle de forskellige slags indeks, du kan få ud af Inducks, ville de fylde et helt rum, og du ville stadig ikke være i stand til at søge i deres informationer.

Og der kommer jo ny information ind hele tiden, så de ville være forældede ret hurtigt.

Ja – vi har nu i nogle år haft et system der hedder CVS, som tillader os at opdatere vores indeks hele tiden, og COAs [søgesidens] data bliver opdateret hver nat, eller måske endda flere gange i døgnet. Så hvis en af de indeksører, der har et password til CVS-systemet, tilføjer et nyt indeks, så skal man bare vente nogle timer, og så dukker indekset automatisk op på COA.

This work is licensed under a Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Unported License.

Share on Facebook

Foreningens medlemsblad har fået sin egen fanside på Facebook. Har du forslag og ideer? Ris og ros? Så kig ind og vær med!

Share on Facebook

En særudgave af Anders And Ekstra, som udkommer den 28. december 2009, er udformet som sladderbladet “Snusk og Snag”.
Bladet indeholder forskellige “vovede” serier, som f.eks. den sekvens af dagstriben med Mickey Mouse, hvor han bliver så fortvivlet, at han prøver at begå selvmord. Mange andre eksempler på lignende, i dag uacceptabel, adfærd i Disney-serierne, fylder resten af siderne i det usædvanlige blad.

Klik på billedet for en større version.

Mere om bladet:
dr.dk/troldspejlet
Politiken.dk

Share on Facebook

• Fantask
• Faraos Cigarer
• Pegasus
• Komics
• Fyns Antikvariat
• Trianglen Antikvariat
• Frank Weinberger
• Søren Marsner
• Berti Stravonsky (email)
• Serieshoppen
• Komikken
• Noeffes tegneseriesalg
• Serieshoppen (Egmont Serieforlaget outlet)
• Stribeladen

Share on Facebook

Share on Facebook

Jeg har netop læst denne lille pocketbog af Claes Reimerthi. Bogen er udgivet i svenske Seriefrämjandets bogserie Magister Lämpels bibliotek, som omfatter en mængde forskellig serielitteratur.
I den første del af bogen giver forfatteren sig af med at portrættere tegneren og forfatteren Walt Kellys liv og levned, fra hans første tegnerier til arbejdet hos Walt Disney-studierne, og frem til mandens egen storhed, og i særdeleshed også hans fald igen, som serieskaber og filmmager. Omtrent halvdelen af bogen er viet til en gennemgang af Kellys arbejdsliv, og en smule om familielivet hist og her. Herefter følger forskellige afsnit om hans forskellige serieproduktioner, avistegninger, redaktørjobs og meget mere, og sågar en heldigvis ikke alt for tung analyse af Pogos figurer, og hvad forfatteren mener har ligget til grund for seriens tematik om f.eks. økologi og forskellige politiske undertoner, og justeringer af figurerne i den politiske korrektheds navn.
Den lille kvadratiske paperback er en velskrevet og informativ fortælling, som (uden en eneste fodnote, modsat visse andre biografier), via tematisk opdelte afsnit fortæller om Kellys gode såvel som dårlige sider, om opture og nedture, om serien fra sumpen som blev hans livsværk, og om hvordan Pogo trods adskillige mere eller mindre helhjertede forsøg på genoplivning, uigenkaldeligt døde med dens skaber. Meget anbefalelsesværdig.

Ole Damgaard

Share on Facebook