1

(2 svar, postet i Donaldisme)

Hej AC

Jo jeg har fat i debatten også, det var lidt den der gav mig ideen til at undersøge det. Det er nok min søgning der halter så. Jeg prøver at gå derned og spørge en bibliotekar, det virker til de kan give bedre resultater end søgninger på nettet wink

Tak for hjælpen i hvert fald smile

2

(2 svar, postet i Donaldisme)

Hej Donaldister

Jeg er ved at skrive en opgave om kvinder i Anders And på kandidaten i Historie ved Aarhus Universitet.

Jeg går systematisk til værks og undersøger de kvindelige figurers optrædener i én årgang fra hvert årti. Det er dog kun årgangene 1949-1964 der kan lånes på biblioteket, og hverken Egmont eller Statsbiblioteket har udgaver af de senere årgange liggende. Derfor vil jeg spørge jer, om der er en Donaldist derude, som kan hjælpe forskningen i Anders And lidt på vej?

Jeg søger adgang til årgangene 1974, 1984, 1994 og evt. også 2004 og 2014. Plus minus et år eller to kan også gå. Er der nogle der kan hjælpe mig der? smile


Hvis du bor i Aarhus vil det være lettest, men hvis jeg må låne en årgang med hjem til undersøgelsen er færdig (maj 2017), så kan jeg også komme til København eller andre dele af landet.

Med håb om hjælp til akademia

Aksel Rosager Johansen
Stud. Mag. Aarhus Universitet