Tråd: Rappet 25

Bladet ankommet til en nærtliggende postkasse ;-)
Kuverten blev selvfølgelig straks flået op og bladet fundet frem.
Spændende indhold, finsk ducktor og gaveregn.
Men, bladet skal jo læses fra ende til anden.
Den første, snart obligatoriske, artikel er om film og den tilhørende musik.
Hr. Ilums smag i film og musik er ikke altid identisk med andres, men normalt skrevet på en lidt skæv og underfundig måde.
Også denne gang, men.
Rappet læses vel af de fleste medlemmer, også de helt unge, så kunne redaktøren ikke have luget de værste fraser ud?
Meningen kunne sagtens, i følge min opfattelse i det mindste, være forstået uden diverse vendinger, som hører hjemme south of the border, som de siger over there.
Jeg er normalt ikke hverken knipsk eller for fin på den, men sproget i Rappet burde kunne holdes på et niveau, hvor selv de yngste læsere, eller måske deres forældre som læser højt, ikke bliver udsat for ord eller udtryk, som måske ikke indgår i deres daglige ordforråd.
Bare en tanke, og Hr. Ilum skal selvfølgelig fortsætte sin udemærkede film og musik-serie.

Storsamler af alt fra Andeby på Bornholm