Tråd: Hvad er kiloprisen på tegneserier?

Underligt at jeg aldrig har stillet mig det spørgsmål før. Jeg mener, når konen går i supermarkedet og skal vælge et stykke kød, så er kiloprisen meget vigtig. Foruden kiloprisen varierer også kvaliteten: Skal jeg vælge 200 gram mørbrad eller 500 gram af det der stads?!
Sådan har jeg aldrig før tænkt på tegneserier. Når jeg har skullet overveje om jeg nu må opsige mit  abonnement på Asterix, CBSV, Blueberry og andre, så har eneste udgangspunkt været, hvor meget kontoen nu kan tåle at blive overtrukket næste måned. Jeg har aldrig prøvet at sammenligne med, hvor mange kilo toiletpapir, aviser eller for den sags skyld andekød eller oksekød, jeg nu kunne have købt i stedet.
Med min trang til at købe tegneserier kunne det være direkte sundt at tænke i kilopris: Hvis jeg undlader at spise middag to dage om ugen i et halvt år, har jeg sparet op til den nye udgave af Tintin og samtidig fået min vægt fra gamle dage tilbage! Sådan, to fluer med ét smæk!

Efter sådan halvvejs at have sjålet ideen fra DDFR’s udmærkede forum (som igen har den fra en af de store aviser), gik jeg engageret i gang med at registrere pris og vægt på nogle af mine tegneserier, så de kan danne udgangspunkt for mine fremtidige dispositioner. Men ak, det er ikke sådan ligetil at udføre en videnskabeligt korrekt beregning af kiloprisen for tegneserier, medmindre at listen bliver meget lang og uoverskuelig. Her er nogle af årsagerne:
1) Samme udgave kan have forskellige priser hos forskellige forhandlere. Her har jeg brugt den vejledende udsalgspris fra forlaget.
2) De forskellige bind i samme serie kan veje forskelligt. Også selv om sidetallet er det samme, f.eks. vejer HoF - DR2 811 gram mens HoF - Vicar vejer 801 gram. Her har jeg fundet en gennemsnitsvægt af flere bind.
3) En tredje mindre fejlkilde er, at jeg ikke har en certificeret vægt til disposition.
Så indtil der er udviklet en videnskabeligt korrekt metode til at angive kiloprisen på tegneserier, må vi lade os nøje med nedenstående liste med de usikkerheder, som den har:

Blueberry                                   349 kr. : 0,840 kg = 415 kr./kg
Poeten & Lillemor                        248 kr. : 0,655 kg = 379 kr./kg
Splint & Co. 1                          99,95 kr. : 0,265 kg = 377 kr./kg
Carl Barks Samlede Værker          1560 kr. : 5,05 kg = 309 kr./kg
Tintin softcover                       79,95 kr. : 0,260 kg = 308 kr./kg
Lucky Luke                                249 kr. : 0,835 kg = 298 kr./kg
Tintin i Sovjet                        169,50 kr. : 0,585 kg = 290 kr./kg
Hall of Fame                               229 kr. : 0,800 kg = 286 kr./kg
Asterix                                      249 kr. : 0,925 kg = 269 kr./kg

2 Senest redigeret af JAlbertsen (2006-08-30 20:16:59)

Sv: Hvad er kiloprisen på tegneserier?

Sikke dog et sjovt regnestykke! Det overrasker egentligt lidt at CBSV faktisk ligger i den billige ende.

Er jeg den eneste der synes det er lidt underligt at de nye Blueberry koster 349 når både Asterix og Luck Luke i tilsvarende formater blev solgt for 249! Det gør i hvert fald kiloprisen helt hen i vejret...

Sv: Hvad er kiloprisen på tegneserier?

ja, tænk at CBSV er 'billig'! yikes

Don Rosa sell-out. Sorry :-(

4 Senest redigeret af Mathias Bøgh (2006-08-31 13:41:23)

Sv: Hvad er kiloprisen på tegneserier?

Benadikt, har du usandsynlige mængder af fritid eftersom du går og laver sådan nogle regnestykker? wink

Men fatter egentlig heller ikke hvorfor Blueberry serien skulle være så dyr. Har altid haft lyst til at læse den (men det er jo ikke nemt at hoppe på vognen lagt fremme i serien, efter hvad jeg har kunnet fornemme. Og har ikke kunnet finde de første album på bibliotekerne), så da jeg så at de ville starte med at udgive den komplet, troede jeg at her var chancen for at hoppe på. Men ak, når prisen skal være så høj, hopper jeg ikke på vognen, før jeg finder den mindst 100,- billigere i en brugtbogsbutik, auktion (eller lignende). Og de overrasker mig faktisk at Asterix er i den billige ende. Hvordan mon det står til med de nye Tintin HC udgaver?

Citeret fra Hans:
M.E.D.L.E.M.:
       Meget Engageret Donaldist Ligegodt Et Mønster-medlem

Sv: Hvad er kiloprisen på tegneserier?

Mathias Bøgh skrev:

Benadikt, har du usandsynlige mængder af fritid eftersom du går og laver sådan nogle regnestykker? wink

Det kendte udtryk “Alting er relativt” er nok passende i denne sammenhæng. I øjeblikket har jeg kun ét fuldtidsjob. På mandag starter jeg igen på et 1/3 job ekstra (hvoraf det meste af lønnen går til de mange uundværlige tegneserieudgivelser i øjeblikket).
Efter at have reflekteret over Vinterbergs artikel syntes jeg, at det kunne være sjovt at regne på kilopriserne, beregninger er sådan en slags job for mig.
Tørret gåsehud er ligesom lidt længere fra mit arbejdsområde.

Mathias Bøgh skrev:

Men fatter egentlig heller ikke hvorfor Blueberry serien skulle være så dyr.

Det ser ud til at danske Egmont er begyndt at følge de norske priser på de nyeste produkter. Vi får se om priserne er sat for højt. I hvert fald er Blueberry-bøgerne meget flotte, og jeg synes ikke at jeg har givet for meget for dem. Men jeg kan godt forstå, at mange vægrer sig ved at købe dem.

Mathias Bøgh skrev:

Har altid haft lyst til at læse den (Blueberry, redaktørens bemærkning) (men det er jo ikke nemt at hoppe på vognen lagt (langt, redaktørens bemærkning) fremme i serien, efter hvad jeg har kunnet fornemme. Og har ikke kunnet finde de første album på bibliotekerne)

Andet oplag af Blueberry fra Gutenberghus er meget billigt. Jeg købte engang nr. 1-6 for en slik, du må gerne få dem i bytte for nogle AA blade.

Mathias Bøgh skrev:

Hvordan mon det står til med de nye Tintin HC udgaver?

Ja, det kunne være interessant at få en beregning. Jeg har ikke købt dem endnu. Og bibliotekseksemplarerne vejer ikke det samme som den ægte vare.

Sv: Hvad er kiloprisen på tegneserier?

Er der taget højde for tykkelsen af papiret? Måske blueberry papiret vejer mere? normalt regner man det jo ud i forhold til hvad papiret vejer pr. kvm.. Ligesom at normalt a4 papir vist ca. vejer 80g kvm.. 
Det kan vel være med til at gøre målingerne upræcise.. nu kender jeg ikke det omtalte albums papirkvalitet, men hvis nu der er tale om tykt slidstærkt papir, kan man vel ikke bare sammeligne?

There are 10 kinds of people: those who know about binary numbers and those who don't...

big_smile

Sv: Hvad er kiloprisen på tegneserier?

Blueberry, Asterix og Lucky Luke er i næsten samme format og vejer næsten det samme, men Asterix har så det ekste smudsomslag.
Papirkvliteten på alle tre er jo glimrende, og hvis du enten har Asterix eller Lucky Luke, ved du hvad jeg mener.

Sv: Hvad er kiloprisen på tegneserier?

Ok.. Så, kan det vel godt lade sig gøre at sammenligne..

There are 10 kinds of people: those who know about binary numbers and those who don't...

big_smile

9 Senest redigeret af Mathias Bøgh (2006-08-31 17:40:32)

Sv: Hvad er kiloprisen på tegneserier?

benadikt skrev:
Mathias Bøgh skrev:

Har altid haft lyst til at læse den (Blueberry, redaktørens bemærkning) (men det er jo ikke nemt at hoppe på vognen lagt (langt, redaktørens bemærkning) fremme i serien, efter hvad jeg har kunnet fornemme. Og har ikke kunnet finde de første album på bibliotekerne)

Andet oplag af Blueberry fra Gutenberghus er meget billigt. Jeg købte engang nr. 1-6 for en slik, du må gerne få dem i bytte for nogle AA blade.

Det er jeg meget interesseret i, men da jeg endnu kun har styr på mine dubletter af Gladstone blade (hvilke jeg ved du har en komplet, eller i hvert fald næsten komplet samling af), må du enten vente med at jeg får købt flere fejlkøb, eller nøjes med penge.

Mathias Bøgh skrev:

Hvordan mon det står til med de nye Tintin HC udgaver?

Ja, det kunne være interessant at få en beregning. Jeg har ikke købt dem endnu. Og bibliotekseksemplarerne vejer ikke det samme som den ægte vare.

Har dem alle, men da jeg ikke har en vægt til rådighed lige nu, må jeg få vejet dem senere. Det bliver dog nok først på lørdag, da hele min dag i morgen, indtil videre er booket helt op, så jeg stort set ikke er hjemme (og hvis du er vild med Tintin, er disse nye HC versioner helt klart noget for dig).

Citeret fra Hans:
M.E.D.L.E.M.:
       Meget Engageret Donaldist Ligegodt Et Mønster-medlem

Sv: Hvad er kiloprisen på tegneserier?

Lavede rod i sidste indlæg, men jeg har også et svar inde i quoten, hvis du forstår Benadikt. Kunne ikke lige få det til og fungere.

Citeret fra Hans:
M.E.D.L.E.M.:
       Meget Engageret Donaldist Ligegodt Et Mønster-medlem

Sv: Hvad er kiloprisen på tegneserier?

Jo, selvfølgelig forstår jeg. Og vi kan sende private beskeder.

Sv: Hvad er kiloprisen på tegneserier?

benadikt skrev:

Og vi kan sende private beskeder.

Er der en funktion herinde man kan det med eller snakker vi bare e-mail?

Aldeles Nævneværdig Dame med Elegant Rang af Super Intelligens og Nyttige Evner

*Fantastisk Og Rødhåret Mirakel og Absolut Nørdernes Dronning

Sv: Hvad er kiloprisen på tegneserier?

Jeg tænker på nederste venstre hjørne, hvor der står email. Men ellers har jeg også Mathias' emailadresse.