Tråd: Vis dine projekter frem!

Her kan både fritidens og fremtidens Disneytegnere og -fortællere mulighed for at få udgivet deres materiale i et kritisk, kvalitetsbevidst og frem for alt erfarent forum. Én af tankerne bag er at få de, der aldrig har skrevet eller tegnet før, til at fatte fjerpen og pergament og skrible-skrive derudad. Det er i høj grad os fans, der skal bære Andebys borgere ind i det nye tusinde, og hvorfor ikke bare begynde med det samme?

Der er intet krav til genre eller form; egne historier, synopser, manuskripter, humoristiske tegninger, hele eller halve serier og så videre. Materialet skal ikke være hverken fikst eller færdigt, da det ikke er formålet at få fyldt forummet med skønskitser og storslåede, episke historier. Omvendt skal det heller ikke bestå af useriøse kruseduller og kragetæer.


Udover fantasien er det kun følgende regler, der sætter grænser:

- Hver tråd skal indledes med én ny tekst (bemærk at tekst i dette tilfælde også omfatter billeder)!
- Alle tekster skal være relevante i forhold til Disney-universet!
- Trådens overskrift skal være den respektive teksts titel eller tema!
- Al diskussion om en given tekst skal foregå i den tråd, teksten er skrevet i – der må altså ikke oprettes nye tråde til diskussion!
- At udgive tekster, man ikke selv har skrevet (oversatte, omskrevne eller direkte kopierede) er tilladt, blot man har den oprindelige forfatters accept!
- Kopiretten tilhører suverænt den enkelte forfatter – derfor skal disse og ikke foreningens bestyrelse kontaktes, i så fald man ønsker at bruge materialet!


Foreningen forbeholder sig retten til at fjerne indlæg eller i værste fald bandlyse brugeres fra forummet, hvis ovenstående regler ikke overholdes.

*) Dybt Ihærdig Samler af N'er Etcetera og Yndefuld Sanger af Andede Melodier L'er Eventuelt Rap