1 Senest redigeret af General Snif (2005-03-15 18:08:00)

Tråd: NYHED: Disney-topchef Eisner går i utide...

Følgende er taget fra Børsens Nyhedstjeneste: (13. marts 2005)
Michael Eisner, der i mange år har stået i spidsen for Walt Disney, forlader chefstolen et år tidligere end planlagt.
Han overlader 1. oktober ansvaret til den nuværende præsident og teknisk direktør, Robert Iger, der overtager et selskab, der på det seneste er begyndt at øge indtjeningen.

Wat Disney er i gang med større projekter som åbningen af en forlystelsespark i Hong Kong og selskabets tv-station ABC får flere og flere seere.

"Det her er langt fra et nedbrudt firma. Hvis tingene går efter planen for Robert, så kan det blive en formidabel succes de næste par år. Jeg tror, at Robert vil være bedre til at gøre noget, der kommer Disney-aktionærerne til gode," siger Larry Haverty, porteføljemanager hos Gabelli Asset Management, til Associated Press.

Robert Iger bliver kun den sjette topchef i selskabets historie og følger i sporet på Eisner, der har siddet i stolen i 21 år.
Eisner efterlader dog også udfordringer til Robert Iger. For eksempel skal der rettes op på forholdet til forbundet bag den amerikanske fodboldliga NFL, som man jævnligt forhandler tv-rettigheder med.


Følgende er taget fra Ekstra Bladet: (15. marts 2005)
Giftigt Mickey Mouse-tøj 

Greenpeace har i dag offentliggjort en rapport, der viser at børnetøj fra Disney er fyldt med farlige kemikalier
 
Greenpeace har i dag offentliggjort en rapport, der viser, at der er flere farlige kemikalier i Disney-koncernens tøj. Det drejer sig blandt andet om phthalater og tungmetaller.

Miljøorganisationen har fået laboratoriet Eurofins til at undersøge Disney-tøj fra 19 forskellige lande og konklusionen er skræmmende.

- Vores undersøgelse afslører kemikalier i børnetøj fra Disney, som er kræftfremkaldende, nedbryder immunsystemet, er hormonforstyrrende og som kan påvirke udviklingen af nervesystemet og dermed børns indlæringsevne. Stofferne findes i det tøj som vores børn holder så meget af på grund af de spændende Disney figurer, siger Henrik Pedersen, som er miljøbiolog i Greenpeace.

Greenpeace har opfordret Disney-koncernen til at undgå farlige kemikalier i tøjet men uden held.
- Mens Disney hævder at være magisk viser, det sig nu at være toksisk, mener Jacob Hartmann, som er civilingeniør i Greenpeace.


Følgende er taget fra Politikken.dk: (25. februar 2005)
Disneykoncernen skrumper igen!

Weinstein-brødrenes filmselskab Miramax, der hidtil har været Disneys undergrundsselskab, er vokset fra megakoncernen. Miramax ventes at forlade Anders And & Co. til september.
Af Hans Jørgen Møller Send artikel Print artikel   
Først mistede Disneykoncernen sin lukrative samarbejdsaftale med animationsselskabet Pixar, som står for kæmpesucceser som 'Toy Story', 'Græsrødderne', 'Monsters Inc.', 'Find Nemo' og senest 'De utrolige'.

Så røg firmaets topchef, Michael Eisner, som bestyrelsesformand. Og nu mener branchebladet The Hollywood Reporter at vide, at brødrene Bob og Harvey Weinstein er på vej ud af Disney med deres New York-baserede filmselskab Miramax.

Skilsmisse på vej
Ifølge The Hollywood Reporter forhandler Harvey Weinstein og Walt Disney Studiernes bestyrelsesformand, Dick Cook, i øjeblikket intensivt om betingelserne for en skilsmisse, som ventes at blive effektiviseret til september.

Det var Disneys tidligere så magtfulde topchef, Michael Eisner, som i sin tid knyttede Miramax til Disney. Ironisk nok udløber Eisners kontrakt med Disney også i september.

Allerede sidste år truede Weinstein-brødrene med at forlade Disney på grund af uoverensstemmelser omkring Michael Moores kontroversielle film 'Fahrenheit 9/11'.

Independent film
Men nu er det Dick Cooks planer om at etablere en speciel filmsektion under produktionschef Nina Jacobsen, som især skal støtte og producere de såkaldte independent film - film med kunstnerisk indhold og med udvidet frihed for de enkelte instruktører.

»Det bliver efter den gamle Miramaxmodel, fra før selskabet fik smag for de store billetsælgende blockbustere. I instruktørvenlige omgivelser, hvor man hele tiden vil holde øje med nye talenter og producere omkring 10 film årligt«, siger en Disneyproducer, som The Hollywood Reporter har talt med.

Danske forbindelser
Hverken Bob eller Harvey Weinstein vil udtale sig om Miramax' fremtid, så længe forhandlingerne står på. Men en yderligere indikation af, at september er den endelige deadline for ægteskabet mellem Disney og Miramax, er det faktum, at Miramax kontraktligt har forpligtet sig til at sende 18-22 film ud i de amerikanske biografer fra nu og til september. Det ligner et ophørsudsalg.

»Ingen slipper godt fra at sende så mange film ud på markedet på kun syv måneder«, siger da også en højt ansat i Miramax.

Weinstein-brødrene er 'gode' bekendte af dansk film. Det var dem, som Ole Bornedal for en halv snes år siden blev så rygende uvenner med omkring sin remake af 'Nattevagten' i Hollywood, at han til sidst fraskrev sig projektet. Og det var dem og Miramax, som købte og sendte Lone Scherfigs 'Italiensk for begyndere' ud i de amerikanske biografer.

Ifølge The Hollywood Reporter er en af de ting, som Dick Cook og Weinstein-brødrene drøfter intensivt i disse dage, hvor stort brødrenes gyldne håndtryk skal være for at forlade Disney. Her peger kendere i branchen på et beløb i størrelsesordenen 100 til 150 millioner dollar!

Officiel blodhund for Grønspætterne!
Modtager af hæderstitlerne:
S.S.S. Stjerne Super Sniffer og
S.I.S. Sporhund I Særklasse