Jeg har netop læst denne lille pocketbog af Claes Reimerthi. Bogen er udgivet i svenske Seriefrämjandets bogserie Magister Lämpels bibliotek, som omfatter en mængde forskellig serielitteratur.
I den første del af bogen giver forfatteren sig af med at portrættere tegneren og forfatteren Walt Kellys liv og levned, fra hans første tegnerier til arbejdet hos Walt Disney-studierne, og frem til mandens egen storhed, og i særdeleshed også hans fald igen, som serieskaber og filmmager. Omtrent halvdelen af bogen er viet til en gennemgang af Kellys arbejdsliv, og en smule om familielivet hist og her. Herefter følger forskellige afsnit om hans forskellige serieproduktioner, avistegninger, redaktørjobs og meget mere, og sågar en heldigvis ikke alt for tung analyse af Pogos figurer, og hvad forfatteren mener har ligget til grund for seriens tematik om f.eks. økologi og forskellige politiske undertoner, og justeringer af figurerne i den politiske korrektheds navn.
Den lille kvadratiske paperback er en velskrevet og informativ fortælling, som (uden en eneste fodnote, modsat visse andre biografier), via tematisk opdelte afsnit fortæller om Kellys gode såvel som dårlige sider, om opture og nedture, om serien fra sumpen som blev hans livsværk, og om hvordan Pogo trods adskillige mere eller mindre helhjertede forsøg på genoplivning, uigenkaldeligt døde med dens skaber. Meget anbefalelsesværdig.

Ole Damgaard

Share on Facebook

Denne gang er vi nået til nr. 381 som indeholder hele 5 forskellige historier:

Breakfast of Champions
(Forfatter: Bruno Concina, Tegner: Lara Molinari)
En ok historie omend ikke specielt nyskabende. Konceptet med at Joakim bruger Anders til ting han er komplet uegnet til for at spare penge er i hvert fald ved at være lidt slidt, men heldigvis lykkes det da at twiste problemerne med Anders uheld i en lidt ny retning. Under læsningen undrede det mig i øvrigt at de vælger at lave så direkte referencer til Paris Hilton og Barack Obama i en andeserie. Er jeg den eneste der synes at det er lidt upassende?

Half-Baked Bakers
(Forfatter: Frank Jonker Skitser: Mau Heymans)
Jeg kan rigtig godt lide Heymans lidt gammeldags tegnestil med lange næb, og til en historie som denne, der lige så godt kunne være skrevet for 50 år siden passer den næsten ekstra godt. Plottet kunne dog med fordel have indeholdt lidt flere nye idèer og overraskelser.

Spending Money
(Forfatter og tegner: Carl Barks)
En hyggelig Barks-historie hvor Joakims latterlige forsøg på at spare penge bliver udstillet til stor morskab. Nu vil han ikke engang give sig selv råd til at bygge en større pengetank! Samtidig får vi også et fint indblik i hvor omfattende hans netværk af virksomheder er.

Cleaned and Intervened
(Forfatter: Jens Hansegård Skitser: Tino Santanach Hernandez)
Joakim bliver tvunget til at holde en dag fri, men ender med at bruge dagen på at forhindre Anders i at lave ulykker. Det giver en del sjove scener med Joakim incognito på sit eget kontor, men generelt er det ikke en historie der efterlader et varigt indtryk.

Homeward Hound
(Forfatter: Kari Korhonen Skitser: Maria José Sánchez Núñez)
Vi får her et indblik i hvor Bernhard stammer fra og møder en del af hans familie. En ret original og underholdende historie, omend den måske bliver lidt for sentimental undervejs.

Flintheart Glomgold
(Tegner: Don Rosa)
På bagsiden finder vi for 10. gang en af Don Rosas tegninger, der blev lavet i anledning af Joakims fødselsdag sidste år. Denne gang fokuserer han på ærkerivalen over dem alle: Guld-Iver Flintesten.

Et godt blad som dog ikke byder på en historie jeg umiddelbart kan kåre som månedens højdepunkt. Det er altid rart når nogen tør hæve sig lidt over mængden, men i dette blad bliver historierne på det gode men lidt jævne niveau.

Share on Facebook

Italienerne lavede for et par år siden en helt ny Moby And-serie, og den er temabogens rygrad. I denne serie er Moby flyttet tilbage til sejlskibenes tid midt i 1800-tallet, da Andeby var en lille flække. Som den eneste anden kendte figur optræder Fætter Vims som Mobys matros. Derudover er der et lille persongalleri af figurer, der er opfundet til serien: Værtshusholdersken Nina, bådebyggeren Røde, skurken Ludwig van Rap, kælemågen Slughals m.fl.

Alt i alt er det en udmærket lille serie, der puster støvet af en gammel figur. Der er også en del morsomme optrin, som især går på enfoldigheden hos Ludwig van Raps håndlanger Blink. Dog har plottene en tendens til at køre i tomgang. Typisk handler de om, at van Rap forsøger at snyde Moby og de andre søfolk for penge men bliver offer for sine egne rænker. Illustrationerne er glimrende udført af bl.a. Silvio Camboni.

Ud over Moby And-serien indeholder bogen 7 andre (genoptrykte) historier, hvoraf de fleste har noget at gøre med søfart og/eller skattejagt. Der er bl.a. Cimino/de Vita-klassikeren “Havets Vicekonge”, hvor Joakim er i sit mest pengegriske humør og bliver straffet; en overraskende veloplagt Egmont-produktion fra 1980erne, “Tonsvis af guld”; et afsnit fra sødsuppeserien om Bedstemor Ands lejrbålshistorier; og den spændende McGreal/Bancells-fortælling “Kahunaens sten” om hawaiiansk magi.

Samlet set er “En sang fra de varme lande” et udmærket køb, som man godt kan læse flere gange. Det skyldes ikke mindst, at den bliver holdt sammen af Moby And-serien (hvorimod tidligere temabøger havde tendens til at stritte i alle retninger). Dog kan læsere, der ud fra bogens titel forventer en samling eventyr, som foregår under sydlige himmelstrøg, føle sig vildledt. For rent faktisk foregår flertallet af historierne hjemme i Andeby.

Foreningen til Retstavningens Fremme har bedt mig gøre opmærksom på, at man ikke kan “synke” et skib (som Bjørnebanden bliver bedt om at gøre på side 196+197), da dette kræver en unaturligt stor halsåbning. Derimod findes der flere måder, hvorpå man kan “sænke” det.

Share on Facebook

Bogens næste Egmont-historie er drømmetydningsmysteriet “Drømme fra dybet”. Manuskriptet er af Michael Gilbert og illustrationerne af Toni Bancells. Bancells’ tegninger er blevet meget bedre, end da han lavede de evindelige Mickey Mouse-detektivserier i 1980erne. Hvis man kniber øjnene lidt sammen, er det nærmest som om, at stilen minder om Flip og Flop.

Derudover rummer bogen en tredje Egmont-produktion, “I Stødet”, af Paul Halas og Fecchi. Det er årets olympiadehistorie, men desværre en lidt flad en. Den handler om, hvordan Anders skal eskortere en buttet kuglestøderkvinde til Peking, mens de bliver forfulgt af hendes jaloux kæreste.

Stålande-episoden “Et mareridt” af Borciano/Tulipano og Sciarrone illustrerer meget godt, hvilke problemer de italienske forfattere har p.t.: Det begynder lovende, da ungerne opdager Stålandens identitet og kommer til at råbe den for omverdenen. Herefter følger nogle sjove episoder, hvor omverdenen forfølger Anders/Stålanden. Som læser bygger man forventningerne op: Hvordan vil Anders klare sig ud af den her suppedas?? Desværre vælger forfatterne den letteste udvej: Anders vågner op – det hele var bare en drøm. Nedtur.

Et andet eksempel: “Holografiske reklamer” af Panaro og Pastrovicchio. Onkel Joakim installerer 3D-reklamer, der dukker op på gader og stræder. Men en af dem går i stykker, og Anders kommer til at kludre i det, da han vil prøve at reparere den (vi får ikke rigtig at vide, hvad han gør galt). Resultatet er, at reklamerne siger ting som “JvA-sæbe er ikke sagen – den gør dig grøn om bagen”. Det bliver borgmesteren så fornærmet over, at han forlanger reklamerne fjernet og giver Joakim en fed bøde. Det hele bliver afviklet på uoverbevisende og uengageret facon. Man venter på den helt store katastrofe (lige som æggelavinen hos Barks), og så bliver vi spist af med nogle fjollede holografiske reklamefigurer.

Heldigvis er der også oplivende momenter fra Italien: Casty og Cavazzano-klonen Roberto Vian leverer en udspekuleret Mickey-detektivgåde i klassisk tilsnit. Veteranen Rodolfo Cimino disker op med en lettere flippet spøgelseshistorie. Og så er der et klassisk gensyn med en Cimino/Scarpa-historie fra 1966.

Endelig en kommentar til de danske tekster: Det virker som om, at alle figurerne efterhånden taler Brian-sprog. Onkel Joakim råber klumrehoveder og båtnakker efter folk på vejen (side 198), og borgmesteren idømmer Joakim en “fed” bøde (side 225). Ville en agtværdig ældre and virkelig råbe sådan? Og ville en fornem borgmester med silkehat og mavebælte ikke bruge et andet ord, f.eks. “klækkelig”? Sproglig variation efterlyses.

Share on Facebook

Denne gang er vi nået til nr. 380 som indeholder hele 9 forskellige historier:

Island At The Edge Of Time
(Forfatter og tegner: Don Rosa)
Albummets første historie er et genoptryk af Don Rosas lille perle fra 1991. Historien er ganske fantasifuld og morsom, men ret beset er idèen med at bruge tidszoner som plottwist i slutningen nok ikke helt gennemtænkt. Jeg tvivler i hvert fald stærkt på at det på nogen måde ville blive anerkendt. Heldigvis holder Rosa sig for god til at give Joakim en så lusket sejr – men alligevel.

Coffee For Two
(Forfatter og tegner: Carl Barks)
Første 1-sides gag med Joakim som gæst på cafè.

The Legendary Crown of Queen Kazabra
(Forfatter: Per Hedman, skitser: Francisco Rodriguez Peinado)
Skatten er nem at finde, skurkene spiller ingen væsentlig rolle og de magiske kræfter forsvinder med et stenslag. Med andre ord er dette en 12-siders historie med et lidt for tyndt plot. Heldigvis er der mulighed for at oplever Andersine med overraskende girl-power og masser af fantasifulde monstre.

Diner Dilemma
(Forfatter og tegner: Carl Barks)
Anden 1-sides gag med Joakim som gæst på cafè.

Back to the Big House
(Forfatter: Carol og Pat McGreal, skitser: Maria José Sánchez Núñez)
En lille fyld-historier med Bjørnebanden som forsøger at bryde ind i fængslet.

Deep Decision
(Forfatter og tegner: Carl Barks)
Tredje 1-sides gag med Joakim som gæst på cafè.

The Treasure of Alexander the Great
(Forfatter: Piet Zeeman, tegner: Josè Ramón Bernado)
Joakim og nevøerne rejser tilbage i tiden i håb om at finde informationer om Alexander den stores skat. I betragning af hvor mange fine tidsrejsehistorier der er lavet hører den her nok til i den tynde ende, og man kunne godt ønske sig lidt mere refleksion over om alle de ting ænderne opfinder ændrer i fremtiden.

Doughnut Dare
(Forfatter og tegner: Carl Barks)
Fjerde 1-sides gag med Joakim som gæst på cafè.

A Game of One-Cupmanship
(Forfatter og tegner: Kari Korhonen)
Min absolutte yndlingshistorie i dette nummer er den sidste! Kari Korhonen har tilsyneladende læst Barks’ 1-siders historier med Joakim som besværlig gæst på kaffebar (som også er trykt i dette album). Ud fra dette koncept har han lavet en længere historie om ejeren “Joe” der tager kampen op mod Joakims nasseri. En herlig historie og en rigtig sjov måde at bygge videre på en af Barks’ bifigurer. Min eneste lille anke må være, at Joe desværre er blevet berøvet den cigar han røg i Barks’ historer, men den slags går vel ikke an længere selv om det ville fuldende det nostalgiske tilbageblik.

Tak til Gemstone for masser af herlig underholdning og stor respekt for redaktionen der har lavet et mini-tema om “Joe” – ejeren af kaffebaren som Joakim tilsyneladende ofte besøger.

Der er dog stadig mulighed for at forbedre sig en anelse: Gid de dog ville droppe deres tradition med altid at indsætte et par historier der mest virker som fyld. Selv i et rigtig godt nummer som dette er der 20 sider som burde have indeholdt nogle serier med mere kød på.

Share on Facebook

Titelhistorien (skrevet af Mark og Laura Shaw og illustreret af Cavazzano) er en herlig duel mellem Anders og nevøerne, der minder om de klassiske tegnefilm. Plottet går kort fortalt ud på, at Anders passer den nye vandrutsjebane i Tivoli og forbyder nevøerne adgang, fordi de er for små. Anders er hidsig, ungerne er stride, og alle ender med at få deres løn som forskyldt. Herlig underholdning.

Den anden danske historie – “En piges bedste ven” (skrevet af Pat og Carol McGreal og illustreret af Joaquin) er også interessant. Den bringer et interessant gensyn med den tvivlsomme kineserpige Lotusblomst, der formår at sno Mickey Mouse om sin lillefinger. Historien er en krimi-intrige med en overraskende afslutning, der ikke skal afsløres her.

Hvis vi vender os til de italienske bidrag, er det mest interessante “Supersine vender tilbage” (skrevet af Riccardo Secchi og illustreret af Vitale Mangiatordi). Historien vækker en gammel figur til live, “Supersine”, som blev opfundet af Guido Martina i 1973. Figuren var en kommentar til den daværende kønsrolledebat og blev kun brugt i et par gange. Men nu er hun på banen igen. Det skal blive spændende at se, om nutidens forfattere formår at bruge hende til noget fornuftigt, eller om hun bare bliver en Ståland-klon.

De øvrige italienske bidrag er korte (20-25 sider) og ikke særligt originale: En madanmelder besøger Joakims og Anderbilts restauranter; to reklamefolk misbruger Stålandens navn; Anders og Vims skal skaffe mislykkede opfindelser til Joakims museum; og sidst men ikke mindst: Bjørnebandens gravhund Bølle spolerer et kup. Jeg er en stor dyreven, men kunne den irriterende hund ikke blive ekspederet til Bloksbjerg?

Share on Facebook

Titelhistorien “Slaget om Andeby” er skrevet af Niels Roland, som er et forholdsvis nyt navn i Disney-sammenhæng. Han har gennem tiden markeret sig med mange albums og serier bl.a. “Gunnar” (i Fagbladet), “Dana Blues” (i Jyllands-Posten) og “Kloge hoveder” (i Weekendavisen). Rolands varemærke er hans finurlige vid, som han bruger til at drille og udstille alle, der fortjener det. Denne gang har han tilpasset sig Disney-stilen og skrevet en habil historie om, hvad der kan ske, når ændernes rollespilsfigurer bliver levende. (At Roland er en kender af Barks-universet, kan ses af Cornelius Blisand-statuen, som kommer under beskydning på s. 31-32.)

Jumbobogen indeholder hele to historier skrevet af veteranen Rodolfo Cimino. Heraf er den ene en af hans ultrasjældne Mickey Mouse-historier. Cimino har en kringlet tankegang, og han kan godt lide at sætte både praktiske og moralske/psykologiske hindringer i vejen for sine figurer. I “Lys i lanternen” har Mickey det problem, at han ikke både kan rejse ud på eventyr og passe sine sociale forpligtelser over for Minnie (som f.eks. at spise middag hos hende). Han bliver nødt til at bruge Fedtmule som overbringer af den dårlige nyhed til hende. Og som om det ikke var nok, vil gutterne i bowlingklubben ikke spille med ham, fordi han altid vinder.

I den anden Cimino-historie, “Forbudte midler”, havner Onkel Joakim på en planet, hvor rigdom er forbudt. Som en anden troløs Peter må Joakim derfor fornægte sine penge med svære sjælekvaler til følge. Han tror dog, at han har skudt papegøjen, da han finder en banke af perleøsters, men planetens beboere har udspekulerede metoder til at overvåge, om nogen forbryder sig mod rigdomsforbudet.

Månedens klassiker er “Lejrlivets glæder” (fra 1965) af Romano Scarpa. Den bygger på et lidt ordinært plot om, hvordan Anders skal være lejrleder for en flok vanartede unger. Heldigvis er historien rigt krydret med morsomme gags, især om lejr-ejer Joakim von And (han har opfundet et bødesystem, der skal fylde hans lommer).

Det er åbenbart højeste mode blandt de italienske redaktører at efterspørge småhistorier med Bjørnebandens tyvagtige gravhund Bølle. Der har været en del af dem på det seneste og således også i denne jumbobog. I “Pølsekuppet” afværger Bedstemor And og Albert et kup i pengetanken, mens de laver mad til Joakim. Bølle er da bestemt en meget sød hund, og det er da interessant at følge ham, men skal vi ikke se at komme videre?

Derudover rummer bogen fire andre historier med Vildmule, Stålanden, Onkel Joakim og Andersine. Og i modsætning til de stigende benzin- og fødevarepriser koster den stadig 42,95 kr.

Share on Facebook

Denne gang er vi nået til nr. 379 som indeholder 5 forskellige historier:

The Phantom of Notre Duck
(Forfatter og tegner: Carl Barks )
Månedens hovedattraktion er denne actionmættede Barks-historie, der næsten udelukkende udspiller sig i Andebys katedral. Her er masser af originale påhit og historien fungerer udemærket. Jeg ville dog ønske at Barks ville løfte lidt mere af sløret for fløjtetyvens baggrund.

The Taxman Cometh
(Forfatter: Paul Halas, Skitser: Josè Massaroli)
Syv siders fyld hvor Hexia forsøger at trylle sig tilbage til hendes første møde med Joakim men i stedet havner i middelalderen. Historien har sine komiske øjeblikke, men det er ikke en man vender tilbage til.

Wreckered Time
(Forfatter: Gorm Transgaard, Skitser: César Ferioli Pelaez)
Ved første øjekast kunne det her ligne en klassisk ekspert-historie, men men den udvikler sig i stedet til en kamp mellem den lille mand og den store virksomhed. Historien er helt fin, men ungernes replikker og rolle igennem historien virker lidt konstrueret og utroværdig.

“I” of the Storm
(Forfatter: Bob Langhans, Skitser: Josè Maria Millet Lopez)
En fyld-historie med Max Motor og Georg, der vist højest kan betegnes “mildt underholdende”. Det virker som om forfatteren desparat forsøger at skabe spænding ved hele tiden at finde på nye katastrofer, men uden et ordentligt plot fænger det bare ikke rigtigt. Det undrer mig lidt hvorfor Gemstone vælger at trykke en halvgammel Ducktales historie, når der findes så meget bedre materiale, men måske har amerikanerne et andet forhold til ænderne i TV-serien end vi har herhjemme.

A Soft Job For a Hard Head
(Forfatter: John Lustig, Skitser: Ignasi Calvet Estèban)
En rigtig sjov lille historie der giver et indblik i hvor hårdt Frøken Rappesens job egentlig er.

Monsters
(Tegner: Don Rosa)
På bagsiden finder vi for 8. gang en af Don Rosas tegninger, der blev lavet i anledning af Joakims fødselsdag sidste år. Månedens tema er monstre og overnaturlige væsener.

Et godt album med et fint udvalg af historier. Både indbinding og papir er som altid godt og solidt.

Share on Facebook

Uncle $crooge 372 skulle egentlig være kommet i december 2007, men på grund af lidt forsinkelser hos Gemstone kom bladet først i februar 2008.

Christmas on Bear Mountain
(Tekst og tegninger af Carl Barks)
I årets første historie er det tydeligt at bladet var tænkt udgivet ved juletid. Barks klassiske julehistorie der introducerede Onkel Joakim kan dog sagtens læses selv med en smule forsinkelse.

Still the Champion
(Tekst og tegninger af Tony Strobl)
Denne korte Strobl historie er ikke blevet udgivet i Danmark, men i dette tilfælde er det nok en udemærket beslutning af redaktørerne herhjemme. Det er altid spændende at læse nye serier (også selv om de har mere end 50 år på bagen) men ærlig taget virker det her mest som fyld.

The Treasury Of Croesus
(Tekst og tegninger af Don Rosa)
I bund og grund synes jeg at det er lige vel tidligt at Don Rosa historierne fra 90′erne bliver genoptrykt. Treasury Of Croesus er dog en af mine personlige favoritter, og unge Rosa-fans i USA har sikkert længtes efter en udgivelse. Man må huske på at situationen i USA er en lidt anden end herhjemme – selv om udgivelsen er annonceret kan de endnu ikke kan glæde sig over at se en komplet genudgivelse i Hall Of Fame formatet. Når denne udgivelsesrække bliver skudt i gang kan man håbe at genoptrykkene af de nyere serier i U$ bliver sjældnere.

Projected Poverty
(Tekst: Evert Geradts, Tegninger: Bas Heymans)
En ok lille hollandsk historie uden alt for store armbevægelser. Idèen er dog fin og kan godt bære de 8 sider.

Early Versions of Scrooge McDuck
(Don Rosa)
Selv om det ikke er en historie vil jeg da lige nævne bagsideillustrationen på dette blad: På bagsiden af dette, og de næste 11 numre bringes Don Rosas 12 jubilæumsplakater der blev tegnet i anledning af Joakims 60-årsdag. Hvis nogen følte sig snydt over at vi ikke fik dem alle at se i Danmark, og ikke havde lyst til at købe norske dubletter for at få dem så er chancen altså her igen!

Det er som nævnt i anmeldelsen af U$ 271 kombinationen af godt indhold og høj kvalitet af hæftet som skal sælge en udgivelse som dette. Prisen på $7.99 er høj hvis det blot handler om lidt hurtig andelæsning, men hvis man vil unde sig selv lidt kvalitet, og ønsker at gemme og genlæse sine blade i mange år er det helt klart værd at overveje om man ikke skulle ofre den smule ekstra og så få et lækkert og langtidsholdbart hæfte i stedet for noget der nærmest er slidt op allerede når det ankommer i postkassen.

Share on Facebook

Hjørnestenen i bogen er 5 episoder af serien “C’era una volta nel West” (Der var var engang i Westen), som Guido Martina skrev i slutningen af 1970erne. Den foregår i en lille prærieflække, hvor Onkel Joakim og Anderbilt ejer henholdsvis byens købmandsbutik og bank. Det fungerer som et slags 1800-tals mini-Andeby krydret med indianere, dilligencer og mexikanske banditter. Episoderne er meget sjove, ikke mindst fordi Martina gerne lader sine personer optræde hamrende umoralsk (f.eks. når Joakim beordrer Anders til at smadre alle vinduesruder i Anderbilts halvdel af byen). Tegningerne er – med en enkelt undtagelse – af Guido Scala, som ikke er verdens bedste andetegner, men man kan jo ikke få det hele.

Martina skrev også sidst i 1970erne en anden Western-serie, “Le leggendarie imprese di Topolino Kid” (Mickey the Kid’s legendariske bedrifter). Det er en klassisk Western-serie om den omrejsende cowboy (Mickey) og hans trofaste ven (Fedtmule). Bemærk også Fedtmules flippede hest, der går med solbriller, ryger pibe og vil bæres op ad stejle bakker. I denne bog får vi kun 1 afsnit, som til gengæld er fornemt tegnet af G.B. Carpi.

Bogens lækkerbisken er utvivlsomt historien “Uran og Indianere” af Martina og Carpi. Den indgår ikke i nogen serie og er fra 1958. Her kan man få lejlighed til at beundre Carpis tegnestil fra hans unge år. Sammenlignet med den ovennævnte historie, som er fra 1977, er der sket en del, men jeg overlader det til læseren selv at bedømme, hvad man bedst kan lide. Under alle omstændigheder er det herligt, at Egmonts redaktør har gravet sig så dybt ned i arkivet for at finde denne historie. Fortsæt endelig det gode arbejde!

I kategorien “Største overraskelse” går prisen til historien “Den maskerede helt”. Det er en Egmont-historie fra 1991, som er udstyret med nogle fantastiske one-liners. Hvad med f.eks. dette replikskifte, da Minnie forærer Mickey en hest, som viser sig at være temmelig mølædt:
Minnie: “- Jeg kunne selvfølgelig have bundet et gult hårbånd i hans lange røde man.”
Mickey: “- Eller binde det op i hans pjuskede ører, til der kommer en plastikkirurg forbi. Suk.”
Sproget er desuden usædvanlig bramfrit. Her er de kommentarer, som saloonens dansepiger får fra publikum: “Ben! Mmm!”, “Sving lårene, tøser!”, og “Kom så piger, mere sus i skørterne!”. Det er jo lige, så man rødmer.

I tilgift er der 5 andre gode historier, så alt i alt er der tale om en af de mest vellykkede jumbotemabøger.

P.S. Der har sneget sig en fejl ind i de trykte credits for den sidste historie. Forfatteren er Guido Martina (hvem ellers?) og tegneren Alessandro Zemolin.

Share on Facebook