Uncle $crooge 372 skulle egentlig være kommet i december 2007, men på grund af lidt forsinkelser hos Gemstone kom bladet først i februar 2008.

Christmas on Bear Mountain
(Tekst og tegninger af Carl Barks)
I årets første historie er det tydeligt at bladet var tænkt udgivet ved juletid. Barks klassiske julehistorie der introducerede Onkel Joakim kan dog sagtens læses selv med en smule forsinkelse.

Still the Champion
(Tekst og tegninger af Tony Strobl)
Denne korte Strobl historie er ikke blevet udgivet i Danmark, men i dette tilfælde er det nok en udemærket beslutning af redaktørerne herhjemme. Det er altid spændende at læse nye serier (også selv om de har mere end 50 år på bagen) men ærlig taget virker det her mest som fyld.

The Treasury Of Croesus
(Tekst og tegninger af Don Rosa)
I bund og grund synes jeg at det er lige vel tidligt at Don Rosa historierne fra 90′erne bliver genoptrykt. Treasury Of Croesus er dog en af mine personlige favoritter, og unge Rosa-fans i USA har sikkert længtes efter en udgivelse. Man må huske på at situationen i USA er en lidt anden end herhjemme – selv om udgivelsen er annonceret kan de endnu ikke kan glæde sig over at se en komplet genudgivelse i Hall Of Fame formatet. Når denne udgivelsesrække bliver skudt i gang kan man håbe at genoptrykkene af de nyere serier i U$ bliver sjældnere.

Projected Poverty
(Tekst: Evert Geradts, Tegninger: Bas Heymans)
En ok lille hollandsk historie uden alt for store armbevægelser. Idèen er dog fin og kan godt bære de 8 sider.

Early Versions of Scrooge McDuck
(Don Rosa)
Selv om det ikke er en historie vil jeg da lige nævne bagsideillustrationen på dette blad: På bagsiden af dette, og de næste 11 numre bringes Don Rosas 12 jubilæumsplakater der blev tegnet i anledning af Joakims 60-årsdag. Hvis nogen følte sig snydt over at vi ikke fik dem alle at se i Danmark, og ikke havde lyst til at købe norske dubletter for at få dem så er chancen altså her igen!

Det er som nævnt i anmeldelsen af U$ 271 kombinationen af godt indhold og høj kvalitet af hæftet som skal sælge en udgivelse som dette. Prisen på $7.99 er høj hvis det blot handler om lidt hurtig andelæsning, men hvis man vil unde sig selv lidt kvalitet, og ønsker at gemme og genlæse sine blade i mange år er det helt klart værd at overveje om man ikke skulle ofre den smule ekstra og så få et lækkert og langtidsholdbart hæfte i stedet for noget der nærmest er slidt op allerede når det ankommer i postkassen.

Share on Facebook

Rappet 10 (forsidetegning af S.G. Odore)

- Spændende gennemgang af den italienske serieskaber Luciano Bottaros forskellige seriearbejder
- Interview med den grå eminence bag søgemaskinen/websitet coa.inducks.org, François Willot
- Disneys live action-film: Makværk, middelmådighed og mesterværker; første del af en ny artikelserie om film
- Historien om den talende slæbebåd “Little Toot” og dens skaber
- Disneykunstnere gennem tiderne: del 6, om “det ukendte Disney-land”, Frankrig
- Et kig på den alternative Barks, som også tegnede kvinder, æsler, og andre mærkværdigheder
- Det allersidste afsnit af Barks-hjørnet

Share on Facebook

Rappet 9 (forsidetegning af Gilles Maurice)

- Leder

- “Historien om den skydegale hane og hans pigeglade papegøjeven” Om José Carioca og Panchito Pistoles

- “Den britiske bølge” Interview med tidligere Gutenberghus-redaktør Jørgen Fogedby

- Står nordmænd på ski?” Interview med Jon Gisle

- “Disney-kunstnere gennem tiderne” Om den hollandske produktion af Disney-tegneserier

- “Andersines hjørne” Sladderspalte

- “Carl Barks-hjørnet” Om fejl og forglemmelser i Barks-historier

- “Andebys historie” Syvende og sidste del

Share on Facebook

To åbenlyse eksempler på ovenstående evolutionsteoretiske påstand er de, i hvert fald for os danskeres vedkommende, hedengangne Stålanden og Grønspætte-Patruljen. Begge hæfter præsenterer læseren for de klassiske titelpersoner i en alternativ sammenhæng med masser af nye venner og fjender og moderne teknologi. Grønspætterne synes således at have udviklet sig fra at være en lille, lokal spejdertrop med yderst begrænsede midler til en verdensomspændende indsamlingsorganisatorisk virksomhed med millioner af kroner på bankbogen – lidt a la det farve- og forkortelsesrelaterede Greenpeace.

Der er dog ikke noget overskruet ved den nye Hall of Fame-udgivelse, hvori vi i overflod præsenteres for et hav af kendte Grønspætte-elementer som for eksempel de grænseløse degraderinger og gradueringer, tonsvis af tvetydige titler, masser af medaljer og ikke mindst det imponerende værk, Grønspættebogen, hvori man kan slå alt lige fra arbejdsstillinger til øjne op.

AT HOLDE AF ÆNDER
Efter Carl Barks var stoppet med selv at tegne ande-tegneserier, producerede han i 70′erne en række billed-manuskripter, også kaldet scribbles, til flere end 20 Grønspætte-historier. Disse blev sendt til de såkaldte samlebåndstegnere; Tony Strobl, Kay Wright og Bob Gregory, og resultatet blev faktisk ganske acceptabelt – dog ofte meget afvigende fra Barks’ oprindelige idè. Om dette er negativt eller positivt, må være op til den enkelte at vurdere – faktum er i hvert fald, at den dygtige altmuligmand, Daan Jippes, i starten af 90′erne fik til opgave at rentegne skitserne i en mere tro gengivelse af originalen. Tolv af disse tegneserier er blevet trykt i den netop udsendte trettende Hall of Fame-bog.

Den tegnemæssigt meget stilsikre hollænder har tilsyneladende taget sin opgave meget bogstaveligt, i det han følger Barks’ scribbles til næsten slavisk nøjagtighed. Èn af ulemperne ved dèt er, at den gode tegner på sine gamle dage var så træt af ænderne, at han fyldte historierne med mange aflange ruder, som indikerer et klart behov for kvantitet frem for kvalitet. Af og til giver de dobbelte rammer nogle fantastisk spændende kompositioner – men ofte er de ret meningsløse, hvilket Jippes da også indrømmer i èn af sine artikler. Det negative opvejes dog af det interessante aspekt i, at skitserne følges så strikt, når vi nu allerede èn gang har fået de forandrede og mere personlige fortolkninger fra amerikanerne.

Når dèt er skrevet, så skal det også nævnes, at Jippes har formået at give historierne et strejf af sin egen streg, samtidig med at han mestrer mesterens til fulde. Baggrunde og bipersoner, som ofte var mangelfulde og udtrykstomme i manuskripterne, er blevet henholdsvis tømt og fyldt. Ligeledes er der et utal af sjove detaljer, som det har været op til Jippes selv at udtænke, da de simpelthen var ikke-eksisterende i skitserne. Faktisk er det utroligt, hvordan han har ramt præcis den underspillede humor, vi kender så godt fra Barks, når han var allerbedst.

Jippes har tydeligvis nærstuderet Barks’ værker og bruger således mange af de samme virkemidler, for at få historierne til at fungere. Et par vellykkede eksempler er brugen af silhuetter og de i enhver henseende tidskrævende bipersoner, hvoraf nogle var beskrevet og betegnet i originalen, mens andre er tilføjet af tegneren selv. I den forbindelse vil jeg henvise læserens opmærksomhed til side 135! Gud ved, om æggene er egen avl?

NOGET LIGNENDE LIGNELSER
En god fortælling skal efter min bedste overbevisning være lærerig og have en morale – men det kan også blive for meget af det gode! Historierne i Hall of Fame 13 bliver til tider direkte belærende og pegefingerløftende, og nej, hvor skal vi redde naturen, og ih, hvor skal vi være gode ved hinanden. Selvfølgelig er det fornuftigt at lære om rullesystemer og redning af fauna og flora, forureningsproblemer og gøren gode gerninger, men det må aldrig overskygge det faktum, at det er underholdning og ikke undervisning. Nogle gange ligner det mere propaganda for Enhedslisten end tegneserier for børn.

Helt voldsomt bliver det dog, når Barks indbygger et nærmest bibelsk budskab i handlingen. Frasen “elsk din næste hvad enten vedkommende er and eller mand, hest eller hund, ørn eller forvokset kalkun” går flere gange igen. Men også flosklen om at man skal være mod andre, som man ønsker, de skal være mod èn er gennemgående – især i “Generaler på flaske”, hvor èn af sekvenserne er en tydelig nyfortolkning af lignelsen om “Den barmhjertige samaritaner”. Gudskelov udføres netop denne gag dog så humoristisk, at man ikke behøver at tørre bræk af bogen bagefter.

For selvfølgelig kommer den løftede pegefinger da også til tider til at rage så højt, at den støder ind i ventilationspropellen – og så må man overgive sig til det smørrede smil. Nogle af de humoristiske højdepunkter finder vi, når ungernes metaldetektor bipper midt under en skattejagt, og de begejstrede graver et dybt hul for kun at finde en gammel jernskovl. Eller det faktum at opskrifterne på vaffeldej og bildæk bogstaveligt talt står side om side i Grønspættebogen. Og hvilke komplikationer kan det ikke forårsage?

Og så læner jeg mig frydfyldt tilbage i min dyre designlænestol betrukket af en truet dyreart, når de lalleglade og altid syngende spejderdrenge med lange næb må sande, at vores moderne samfund paradoksalt nok ikke kan overleve uden kul og olie – almindelig og hval! Så er onkel Joakims ubehageligheder måske slet ikke så unødvendige, som de i første omgang syntes.

AT SKIFTE SIDE FRA SIDE TIL SIDE
For hvem skal man egentlig holde med? Den nådesløse forretningsmand, som i bund og grund bare giver folk, hvad de ønsker, eller de dobbeltmoralske frihedskæmpere, som protesterer mod den verden, de er en del af, og selv har været med til at skabe uden egentlig at vide, hvad de protesterer imod men bare følger med strømmen? Carl Barks har lavet en helgardering, og placerer sympatien alt efter, hvor mulighederne for de bedste jokes foreligger. Og hvorfor egentlig ikke? Når bare spørgsmålet sættes til debat er det vel underordnet, hvad forfatteren mener.

Den ubestridte superskurk i dette dusin ande-anekdoter er ungernes egen onkel, Joakim von And, som tilsyneladende til enhver tid sætter økonomien frem for sin egen og andres sikkerhed. Det faktum, at han selv er dybt involveret i sine lyssky forretningsforetagender – det er ham, der styrer og administrerer robotterne, harpunerne og olieboremaskinerne – gør ham ikke bare til en større trussel men også 100 % ansvarlig!

Tids- og stedsmæssigt befinder vi os i det USA, som i 70′erne var ramt af demonstrationer, miljøkamp og oliekrise, men som også var èt af forgangslandende for den computerteknologiske udvikling, som for alvor begyndte at vinde terræn. Og hvis dèt ikke er mekka for en god Grønspættehistorie, så ved jeg ikke hvad!

På trods af, at jeg muligvis har virket en anelse skeptisk overfor denne nyeste Hall of Fame-udgivelse, så er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med den. Udover nogle gode historier med flotte – virkelig flotte – tegninger fra Daan Jippes hånd, så indeholder bogen et godt forord af finneren Timo Ronkainen og en masse fine og informative artikler skrevet af kunstneren selv.

Personligt kan jeg kun glæde mig til at se den komplette samling af samarbejdet med Barks og Jippes, når det udkommer i Carl Barks’ Samlede Værker. Dette bliver dog desværre også noget af det, der trækker karakteren en anelse ned. For ikke nok med, at samtlige historier har været udgivet i Danmark før – de bliver det også igen indenfor en meget overskuelig fremtid. Ganske vist kun til de, der abonnerer på det så omtalte CBSV, men alligevel…

Share on Facebook

Rappet 8 (forsidetegning af Robert Klein)

Forsideillustration af Robert Klein, bagsideillustration af Asger Brix Jensen

- Leder

- Det dystopiske Andeby – et interview med Mårdøn Smet og Andreas Pihl

- Invitation til sommermøde 2006

- Andebys historie, del 6: 1960-1967

- Et spørgsmål om historie og identifikation

- Anders And, Lille Hiawatha & Co., interview med Adrian Sørensen

- Sudoku med ænder

- Stålanden – den djævelske hævner – en gennemgang af Stålandens historie på papiret og i virkeligheden

- Carl Barks-hjørnet, bøfferne, del 1

- Rosa – interview med medlem nr. 313

Share on Facebook

Rappet 7 (forsidetegning af Louise Lindberg)

- Leder

- Anders And og revolutionen

- En af Carl Barks’ elever

- Således begyndte det

- Carl Barks-hjørnet, et kik bag kulisserne

- Andebys historie, del 5: 1953-1959

- Carl Barks’ Samlede Værker

- Hyldestdigt til Anders And

- Disneykunstnere gennem tiderne, del 4: Italien

- Sommermøde 2005 – hvad der virkelig skete…

- Virkelighedens Anders And – en svensk adelsmand fra 1200-tallet

- Ande-aner, del 2

Share on Facebook

Rappet 6 (forsidetegning af Kristian Thougård Pedersen)

- Leder

- Nyheder siden sidst

- Addio, Romano!

- Ande-aner, slægtsforskningsartikel om familien And og Von And-klanen (med tilhørende plakat)

- Krydsord

- Andefans til Komiks.dk

- Carl Barks-hjørnet, Carl Barks – anden halvdel af et helt liv

- A. And, Vognmagergade 11

- Walt Disney og licenshaverne

- Ups!

Share on Facebook

Rappet 5 (forsidetegning af Robert Klein)

- Leder

- Nyheder siden sidst

- Den politiske Mickey Mouse

- B.R.E.V.K.A.S.S.E.

- Carl Barks-hjørnet, Carl Barks – første halvdel af et helt liv

- Disneykunstnere gennem tiderne, 3. del: Afslutningen på den amerikanske epoke

- Dunnadisme?

- Kategoriserede ænder

- Komiks.dk 2004 billedreportage

- Ænder i krig

- Andebys historie, del 4: 1948-1952

- Anden & Raptus

- Tidligere numre

Share on Facebook

Rappet 4 (forsidetegning af Freddy Milton)

- Leder

- DDF(R)-sang

- ”Sæson for ænder”

- Alle gode gange fire, eller: Et godt plot kan ikke bruges for tit

- Interview med en jubilar

- Nyheder

- Andebys historie, del 3: 1903-1947

- Manden, de kaldte ”And”: Historien om Clarence ”Ducky” Nash”

- Disney-kunstnere gennem tiderne, del 2: Tegneseriehæfternes guldalder

- Barks-hjørnet, 1. del: Nogle spredte betragtninger om mit forhold til Carl Barks

- DDF(R)-medlem var Don Rosas Lille Hjælper

Share on Facebook

Share on Facebook