Historiens ænder og dem, som elsker dem

Af Yun Zhang

Der er de ænder, man fodrer i parken, og så
er der de ænder, som folk griber dybt i lommerne for at læse, følge
og skrive om år efter år. Nogle kalder folkene skøre
– selv kalder de sig donaldister.

24-årige Laila Jespersen var en uheldig teenager. Hun havde hverken de fysiske
eller sociale træk, som var efterspurgte blandt det benhårde ungdomskødmarked.

”Jeg var rødhåret, hvid og bar briller. Desuden var jeg rigtigt boglig, så jeg snakkede ikke
rigtigt med andre. Derfor tilbragte jeg altid frikvartererne indendørs.
Skolen havde en hal med et læsehjørne, hvor der lå madrasser og Anders
And-blade. Der læste jeg en historie om Onkel Joachims liv. Den blev
jeg ved med at vende tilbage til. Jeg kunne ikke slippe historien,”
siger den stadig rødhårede, hvide kvinde med briller, men hendes stemme
er ikke en væver nørds. Hun taler hurtigt og sikkert, som en trommeslager,
der rask spiller løs.

Der var noget, som fængede Laila Jespersen i de grafiske, tegnede streger, i detaljerne, som omhyggeligt
påpegede handlingens gang i tegneserien, og i humoren, som fik hende
til at åbne munden op i en latter, der gav ekko. Laila Jespersen var
bidt af den person, som havde givet liv til den ærgerrige skotske and
i ord og billeder. Laila Jespersen var blevet fan af Don Rosa. Hun var
blevet donaldist – en fan af Andeby-universet.

Tvangsoplærte mor i detaljen

I en håndevending pakker hun en stor, blå kuffert op, som ligger på et gråt
uldtæppe i stuen. Den 24-årige donaldist er hjemme i Haarby for at
besøge sine forældre. Normalt bor og arbejder Laila Jespersen i Hinnerup
som nybagt socialrådgiver. Men denne weekend er hun taget hjem sammen
med sin lillebitte gyldne chihuahua-hvalp Cleo, der lystigt går hen
over den åbne kuffert til Laila Jespersen store ængstelse.

”Cleo! Gå nu væk!, buldrer hun og fejer hunden væk med en rask, men kontrolleret bevægelse.

I kufferten har hun sirligt pakket en rød plaid ned, hvis folder gemmer på overraskelser.
En kalender, flere digre bøger og tegneseriealbums en masse. Hun har
endda det første Anders And-blad udgivet i Danmark i 1949. Det er så
tyndslidt, at hæftet kun bliver holdt sammen af en plastiklomme, der
klæber sig til de frønnede sider. Næsten alt sammen skrevet og tegnet
af Don Rosa, der udgav sin første Anders And-udgivelse i 1987. Da Laila
Jespersen opdagede, at der var Don Rosa, som havde tryllebundet hende
med sine historier, begyndte hun at lede i systematisk på loppemarkeder
og boghandler efter Don Rosas detaljerede streg – en opgave hendes
mor Hanne Jespersen også blev sat på.

”Jeg lagde simpelthen en
Don Rosa-udgivelse og ikke-Don Rosa-udgivelse foran min mor og sagde
’Kan du gætte hvilken en, som er Don Rosa?” siger Laila Jespersen
med øjne, der lægger sig i smilende folder.

Hendes mor afbryder hende dog
med en mindre behersket version.

”Kan du ikk’ se det?! Kan
du ikk’ se det!” hviner hun og efterligner sin datter med fingeren
bastant pegende i luften.

Efterhånden fik Laila Jespersen
dog lært sin mor detaljen i Don Rosas stil.

”Jeg kigger på sådan noget
som sveddråber. Prøv se de her svedperler, som springer frem på Rip,
Rap og Rups pander. Andre ville bare have tegnet streger, men Don Rosa
tegner faktisk dråberne,” siger Hanne Jespersen.

Den korrekte historie

Detaljen
går igen andre steder i Don Rosas historier, hvor onkel Joachim og
Anders And drager ud på eventyr. Ofte jagter de forsvundne skatte,
som altid bliver sat i kontekst, der er historisk korrekt.

”Min ynglingshistorie hedder
Det forsvundne bibliotek, fordi den kombinerer min interesse for historie
og bøger. Der fandtes et forsvundet bibliotek i Alexandria, hvor bibliotekarerne
hentede historie inden for alle dele af verden for at samle al viden,
heriblandt skatte, hvilket interesser Onkel Joachim. Men han får at
vide, at bøgerne blev brændt for at opvarme badevand. Nevøerne slår
det op i Grønspættebogen, som har svaret på alt, men finder intet,
der antyder, at de er gået tabt. Derfor tager Onkel Joachim til Alexandria
med Anders And og sine nevøer og finder ud af, at alle bøgerne er
blevet til støv bortset fra en kopi.”

Andebys grundlæggelse

I virkeligheden
fandtes der et bibliotek i Alexandria, der var kendt i hele den antikke
verden for at være et af de største. Gamle historikere beskrev også,
hvordan muslimske erobrer brugte bibliotekets papyrusruller til at opvarme
badevand for deres soldater. Don Rosa var den mand, som for alvor gav
Andeby og dets beboere en forhistorie. Han tog over fra sit store idol
Carl Barks, som skabte Andeby, som vi kender det. Onkel Joachim, Hexia
de Trick og Bjørnebanden er alle hans kreationer. Carl Barks fik tilnavnet
Den store tegner på grund af hans evner til at fortælle og tegne historier.
I 1966 gik han på pension, og efterlod en ung dreng ved navn Don Rosa
sulten efter flere Anders And-eventyrer. Endelig i 1986 fik han chancen
for at lave tegneserier om Andeby. Han samlede trådene fra Carl Barks
historier og grundlagde Andeby d. 17. juni 1579. Det var den engelske
admiral og opdager Sir Francis Drake, der grundlagde Andeby Fort, som
det dengang hed. Han var på opdagelsesrejse i Den nye verden i dronning
Elizabeths tjeneste. Med sig til den nye koloni havde Sir Francis Drake
et bibliotek af bøger, som han havde stjålet fra Englands ærkefjende
Spanien. I et hemmeligt rum under fortet gemte han bøgerne. Men livet
i Andeby Fort var dog farligt og kort. Voldsomme indianerangreb tog
livet af den spæde koloni, og med kolonien forsvandt viden om biblioteket.

Den afklædte groupie

Laila Jespersen
pakker nænsomt hæfterne og bøgerne ned i kufferten igen. Den udgør
tilnærmelsesvist et greatist hits-katalog over hendes Don Rosa-samling,
hvor hun har registreret 1384 udgivelser og over 10.000 historier. Som
en hardcore samler har hun alle sine oplysninger i internetregister
for donaldister. COA Inducks hedder det. Takket være donaldisters minutiøse
registrering får hun et overblik over, hvad hun har.

”Jeg kan se, jeg har verdens
næststørste samling af Don Rosa udgivelser. Jeg mangler bare to franske
udgivelser, så er min samling komplet,” siger hun stolt.

Det eneste, som hun lader ligge
på gulvet, er en indrammet tegning af en ung Onkel Joachim, som
dagdrømmer om sine eneste kærlighed Gulda Glimmer.

”Den har Don Rosa tegnet
til mig,” siger hun og spiler øjnene op i en forventningsfuld glæde.

”Det var fantastisk! Det
var sådan noget, jeg kunne snakke om flere uger bagefter!! Jeg var
taget til en bogmesse i Göteborg for at se ham. Jeg legede rigtig groupie,
mens jeg var dernede, for jeg er nærmest den eneste pige i miljøet.
Af omveje havde jeg hørt, at han signerede alt foran ham. Om det så
var en jumbobog eller et skateboard, så jeg lagde min ryg foran ham,”
siger Laila Jespersen og klukker skælmsk.

Senere på dagen inviterede
hun og hendes venner fra Dansk Donaldist-forening ham ud på middag.

”Flere folk havde kommenteret
den autograf på min ryg, og til middagen spurgte jeg ham, om folk havde
fået lavet autografer på andre kroppe. Joh, der var nogle, som havde
fået på armen, men så sagde han ’But no more nice girls like you’”

Laila Jespersen slår over
i en klingende latter.

”Jeg besluttede mig for at
drille ham endnu mere, fordi jeg havde den foregående aften sovet min
autograf væk, så jeg sagde til ham under middagen, at jeg var nødt
til at få en på brystet, fordi jeg ikke sov på maven, så den ikke
kunne slides væk. Ja, det skulle jeg bare gøre, sagde han.”

Den kommentar skulle Don Rosa
ikke slippe billigt fra.

”Så næste dag stille jeg
mig op foran ham og sagde værsgo! Så begyndte han at blive helt rød
i hovedet. Han rystede helt vildt, da han tegnede over mit bryst. Det
var bare sjovt,” griner hun og snapper lidt efter vejret.

Den hemmelige bog

Don Rosa er siden hen stoppet med at tegne efter en øjenoperation i 2008. Synet
holdt ikke længere til at tegne små sveddråber, men inden da
formåede han at fortælle Andebys historie gennem 86 historier. Da
Andeby Fort var blevet løbet over ende af indianerne, overtog en snarrådig
bjergmand ved navn Kornelius Blisand fortet i 1818. Han havde skræmt
spanierne, som havde erobret området, væk ved at lave popcorn til
dem. Aldrig i deres liv havde de set popcorn og ved synet af de bragende
majskorn, som spruttede op, flygtede de alt, hvad de kunne. Tilbage
stod den enlige Kornelius Blisand i træfortet. Straks gik han i gang
med at omdanne fortet til en by. Han forkortede navnet til Andeby, og
under moderniseringen fandt han et hemmeligt rum med en intakt bog i.
Den bog arvede hans søn Clinton Blisand, der ligesom sin far utrætteligt
kæmpede for at udvikle Andeby. Den spæde bosættelse havde brug for
beskyttelse mod fremmede, og derfor oprettede han Grønspætte-korpset,
som arvede bogen efter Clinton Blisand. I slutningen af 1800-tallet
forfaldt den engang driftige nybyggerbosættelse. Clinton Blisands søn
Klement Blisand drog ud for at finde lykken. Han rejste til Yukon for
at ramme en guldåre. Desværre kom en anden and ham i forkøbet –
nemlig Joachim von And. Fattig og desperat solgte Klement Blisand skødet
på Andeby til den ambitiøse skotske and. Joachim von And tog sammen
med sine søstre Andrea og Hortensia von And til Andeby. Han smøg ærmerne
op og skabte den vibrerende og levende Andeby i takt med, at hans rigdom
steg. Men grådigheden ligesom hans pengetank kendte ingen grænser.
Derfor ledte han altid efter skatte, som kunne forøge hans formue.
I sin skattejagt faldt han over legenden om Alexandrias antikke bibliotek.

Det uopnåelige mål

Laila Jespersen elsker drejningen i historien Det forsvundne bibliotek.

”Det viser sig nemlig, at bogen, som indeholder ledetråde til skatte, faktisk er nevøernes Grønspættebog,”
siger hun.

Bogen, som Sir Francis Drake
stjal fra spanierne og begravede det i et hemmeligt rum, som Kornelius
Blisand fandt og gav videre til sin søn Clinton Blisand, der lagde
den i Grønspætte-hjemmeværnets hænder, der senere blev til spejderbevægelsen
Grønspætterne, som nevøer Rip, Rap og Rup er medlemmer af.

”Selvfølgelig er det den
eneste bog, som Onkel Joachim ikke kan få fat. Kun Grønspætter kan
røre bogen, og han er for gammel til at være grønspætte,” siger
Laila Jespersen med sin hurtige, klare stemme, der trods sin imponerende
Don Rosa-samling allerede planlægger nye samleobjekter.

”Mit nye mål er at skaffe
alle samtlige Anders And-udgivelser. Det sjove ved at samle er selve
processen. Derfor sætter jeg mig et nyt mål, som kan holde mig beskæftiget
de næste 20-30 år,” forklarer Laila Jespersen.

Share on Facebook

Foreningens nye og opdaterede indeks over Don Rosas Andeby-produktion på dansk – både hvad angår serier, forsider og andre illustrationer. Krydret med artikler og indekser over dedikationer, hidden mickeys, anbefalede links og litteratur. Forsiden er tegnet særligt til indekset af Don Rosa og bagsiden gengiver Foreningens tegning sammen med pressens mening om 1. udgave af indekset

Indekset er opdateret med hjælp fra en redaktionsgruppe bestående af Jesper Pedersen, Hans Christensen, Laila Jespersen, Sigvald Grøsfjeld Jr., Niels Jakob Søe Loft og Mathias Bøgh Johansen

Share on Facebook

Uncle $crooge 372 skulle egentlig være kommet i december 2007, men på grund af lidt forsinkelser hos Gemstone kom bladet først i februar 2008.

Christmas on Bear Mountain
(Tekst og tegninger af Carl Barks)
I årets første historie er det tydeligt at bladet var tænkt udgivet ved juletid. Barks klassiske julehistorie der introducerede Onkel Joakim kan dog sagtens læses selv med en smule forsinkelse.

Still the Champion
(Tekst og tegninger af Tony Strobl)
Denne korte Strobl historie er ikke blevet udgivet i Danmark, men i dette tilfælde er det nok en udemærket beslutning af redaktørerne herhjemme. Det er altid spændende at læse nye serier (også selv om de har mere end 50 år på bagen) men ærlig taget virker det her mest som fyld.

The Treasury Of Croesus
(Tekst og tegninger af Don Rosa)
I bund og grund synes jeg at det er lige vel tidligt at Don Rosa historierne fra 90′erne bliver genoptrykt. Treasury Of Croesus er dog en af mine personlige favoritter, og unge Rosa-fans i USA har sikkert længtes efter en udgivelse. Man må huske på at situationen i USA er en lidt anden end herhjemme – selv om udgivelsen er annonceret kan de endnu ikke kan glæde sig over at se en komplet genudgivelse i Hall Of Fame formatet. Når denne udgivelsesrække bliver skudt i gang kan man håbe at genoptrykkene af de nyere serier i U$ bliver sjældnere.

Projected Poverty
(Tekst: Evert Geradts, Tegninger: Bas Heymans)
En ok lille hollandsk historie uden alt for store armbevægelser. Idèen er dog fin og kan godt bære de 8 sider.

Early Versions of Scrooge McDuck
(Don Rosa)
Selv om det ikke er en historie vil jeg da lige nævne bagsideillustrationen på dette blad: På bagsiden af dette, og de næste 11 numre bringes Don Rosas 12 jubilæumsplakater der blev tegnet i anledning af Joakims 60-årsdag. Hvis nogen følte sig snydt over at vi ikke fik dem alle at se i Danmark, og ikke havde lyst til at købe norske dubletter for at få dem så er chancen altså her igen!

Det er som nævnt i anmeldelsen af U$ 271 kombinationen af godt indhold og høj kvalitet af hæftet som skal sælge en udgivelse som dette. Prisen på $7.99 er høj hvis det blot handler om lidt hurtig andelæsning, men hvis man vil unde sig selv lidt kvalitet, og ønsker at gemme og genlæse sine blade i mange år er det helt klart værd at overveje om man ikke skulle ofre den smule ekstra og så få et lækkert og langtidsholdbart hæfte i stedet for noget der nærmest er slidt op allerede når det ankommer i postkassen.

Share on Facebook

Rappet 11 (foto af A.C. Sivebæk, collage af Ole Damgaard, tegninger af VoBo)

- Disneylandet Italien: Niels Houlberg Hansen rapporterer fra Milano og Reggio Emilia
- Don Rosa i Göteborg: En flok rosaister har været i Sverige for at hilse på deres idol
- DDF(R) sommermøde: En billedreportage fra sommermødet 2007, sammensat og kommenteret af Ole Damgaard
- Disneys live-actionfilm, 2. del: Jesper Ilum Petersen fortsætter sin interessante gennemgang af Disney-studiernes realfilm
- Don Rosas 20 års jubilæum: Sigvald Grøsfjeld jr. markerer den kendte serieskabers jubilæum
- Disneykunstnere gennem tiderne: sidste afsnit af den populære artikelserie
- Skurke og banditter: En vis hr. Niels Jakob Søand præsenterer her sin afhandling om Andebys “bad guys”
- Kvinderne i undertal: Laila Jespersen causerer over emnet: “hvorfor er der ikke flere kvindelige donaldister?”

Share on Facebook

Det er lige præcis disse steder, Don Rosa lader sin hovedperson rejse til i denne første halvdel af fortællingen om verdens rigeste mand; Joakim von And.

PRIVILEGERET I SIN PROFESSION
Uanset hvad han selv siger, er Don Rosa en privilegeret mand. Hans hobby er hans arbejde, og lige meget hvilken en af sine andre fritidsinteresser han beskæftiger sig med, kan han skrive det på timesedlen som ‘research’. Hvor andre forfattere får besked på at begrænse sig og indordne sig under det meget bestemte regelsæt, har Don Rosa friere hænder, både når han tegner og fortæller. Men selvom han har carte blanche til at skrive komplicerede manuskripter og illustrere dem med små rammer, der næsten sprænges itu af den omfattende dialog og detaljerigdom, så misbruger han aldrig vores tillid til ham som serietegner og historiefortæller. Han udfordrer læseren og udnytter tegneserien maksimalt.

DET ER IKKE PÆNT AT PEGE!
Bortset fra de falden-på-halefjerene-historier, hvis hjernehånende handlinger forsøges retfærdiggjort med en gennemtrampet og fladtrådt floskel som afsluttende ord, findes der faktisk forholdsvis mange gode moraler i det ugentlige Anders And-blad. Problemet er bare, at mange af dem bliver så pegefingerløftende, at man ikke kan andet end svare igen med en udstrakt langemand. Don Rosas serier derimod er altid åbne for egne fortolkninger og underkender aldrig modtagerens integritet og intelligens. Jovist, snubler hans ænder også over både bananer og bogstaver, men dumhederne placeres i baggrunden til fordel for selve handlingen.

Som tegneserielæser har man mulighed for at nærstudere en ramme eller en replik – og dette udnytter Don Rosa, i og med at han lader de fysisk-komiske optrin finde sted udenfor fokus, og de verbal-komiske kommentarer lægge implicit i dialogen. Enhver dygtig dramatiker eller komiker ved, at man ikke kan lave noget, der er 100 % sørgeligt eller sjovt, og samtidig gøre det interessant. Gråd og grin følges ad! De gamle grækere vidste det. William Shakespeare vidste det. Og Don Rosa ved det. Derfor benytter han sig af disse herligt underspillede, underskrevne og undertegnede comic reliefs – dels for at underbygge handlingen på en humoristisk måde (sådan som Carl Barks ofte gjorde det med Gearløs’ Lille Hjælper), men også for at løsne op for alvoren.

For Don Rosas serier er en alvorlig sag! De behandler nogle af livets største kontraster som kærlighed overfor had og liv overfor død – emner man ikke umiddelbart finder i ugens Anders And & Co. Lige meget om vi føler med eller imod Joakim, når han viser sig fra sine bedste henholdsvis værste sider, er det grundlæggende i vores forståelse af ham som person, at vi overhovedet føler. Og det gør vi i dette tilfælde. Han gør ænderne troværdige ved at tillægge dem de konflikter, som vi mennesker på godt og ondt er i besiddelse af.

GODE KARAKTERER
Som skrevet ovenfor, fører Don Rosa sine figurer ud i nogle fysiske og følelsesmæssige retninger, som hverken de eller vi er vant til. Udover enkelte føljetonserier og fortsættelser er Disney-universet foranderligt, og hver ny handling foregår uden relation til tidligere historier. Derfor kan forfattere som regel kun basere sine manuskripter indirekte på det arbejde andre, og vel især Carl Barks, allerede har lavet. Don Rosa kan dog (i betydningen har tilladelsen, viljen og evnen til at) bruge donaldistiske (barksistiske?) fakta direkte og lade karaktererne udvikle sig fra gang til gang, selvom hver enkelt handling kan stå alene. Dermed skaber han en sammenhængskraft i sit andedamssamfund, som er lige så enestående som selve historierne.

Det er umuligt at give en endegyldig forklaring på, hvorfor eksempelvis Joakim von And er blevet, den han er. Dels fordi Carl Barks aldrig har haft en tiltænkt kontinuitet, og dels fordi så mange forfattere har fortolket Joakim forskelligt og bidraget til hans personlighed i løbet af de sidste seks årtier. Don Rosa har dog alligevel gjort et sirligt forsøg på at sy Barks’ serier sammen med en tråd så rød, man skulle tro, den var optrevlet fra Joakims egen jakke. Han overbeviser os bedre end nogen anden om, at Joakim von And er mere end blot en støvet fjerbold med briller, bakkenbarter, høj hat og gamacher. Han er èn af denne andeverdens mest velud- og indviklede karakterer.

Dermed ikke sagt, at Don Rosas værk repræsenterer den sandhed’en. Men han bruger ænderne, deres egenskaber og det Carl Barks har ladet dem opleve til at skabe nogle gode historier. Jeg mener ikke, at alle burde gøre som ham – det gode ved det hybride Andeby-univers er, at man kan gøre, som man selv har lyst til. Jeg siger bare, at den måde, Don Rosa gør det på, er hamrende god. Og så længe det er godt, er det vel lige meget, hvad han gør?!

Hvor der i Anders And & Co. kan være langt mellem snapsene, kan man på bedste julefrokostmanèr drikke sig stangstiv i Don Rosa HEDL-serie. Nok er manden besat af at forklare og tegne i detaljer, men han passer nøje på med ikke at forære løsninger i form af udpenslede budskaber og indlysende setups. Don Rosa formår at menneskeliggøre sine ænder i tre vigtige henseender: personligheden (deres tanker og handlinger er så komplicerede, at man nemt kunne foretage en freudiansk psykoanalyse), udseendet (den rette holdning, den forholdsvis lille anderumpe og det faktum, at de hænder og fingre har erstattet fjer og vinger giver dem et menneskeligt look) og omgivelserne (de placeres i en historisk kontekst, som i høj grad er magen til den, vi kender). Derfor kan vi relatere til rapænderne, og derfor bliver de interessante! Don Rosa laver tegneserier med udfordringer, og det savner jeg godt nok tit og ofte efterhånden.

Share on Facebook

Rappet 8 (forsidetegning af Robert Klein)

Forsideillustration af Robert Klein, bagsideillustration af Asger Brix Jensen

- Leder

- Det dystopiske Andeby – et interview med Mårdøn Smet og Andreas Pihl

- Invitation til sommermøde 2006

- Andebys historie, del 6: 1960-1967

- Et spørgsmål om historie og identifikation

- Anders And, Lille Hiawatha & Co., interview med Adrian Sørensen

- Sudoku med ænder

- Stålanden – den djævelske hævner – en gennemgang af Stålandens historie på papiret og i virkeligheden

- Carl Barks-hjørnet, bøfferne, del 1

- Rosa – interview med medlem nr. 313

Share on Facebook

Indeks over Don Rosas Disney-serier, udgivet af Dansk Donaldist-Forening, forfattet af Anders Christian Sivebæk og Thomas Pryds Lauritsen.

Udsolgt, bliver ikke genoptrykt. Erstattet af Dansk Don Rosa-indeks, 2. udgave.

Share on Facebook