Italienerne lavede for et par år siden en helt ny Moby And-serie, og den er temabogens rygrad. I denne serie er Moby flyttet tilbage til sejlskibenes tid midt i 1800-tallet, da Andeby var en lille flække. Som den eneste anden kendte figur optræder Fætter Vims som Mobys matros. Derudover er der et lille persongalleri af figurer, der er opfundet til serien: Værtshusholdersken Nina, bådebyggeren Røde, skurken Ludwig van Rap, kælemågen Slughals m.fl.

Alt i alt er det en udmærket lille serie, der puster støvet af en gammel figur. Der er også en del morsomme optrin, som især går på enfoldigheden hos Ludwig van Raps håndlanger Blink. Dog har plottene en tendens til at køre i tomgang. Typisk handler de om, at van Rap forsøger at snyde Moby og de andre søfolk for penge men bliver offer for sine egne rænker. Illustrationerne er glimrende udført af bl.a. Silvio Camboni.

Ud over Moby And-serien indeholder bogen 7 andre (genoptrykte) historier, hvoraf de fleste har noget at gøre med søfart og/eller skattejagt. Der er bl.a. Cimino/de Vita-klassikeren “Havets Vicekonge”, hvor Joakim er i sit mest pengegriske humør og bliver straffet; en overraskende veloplagt Egmont-produktion fra 1980erne, “Tonsvis af guld”; et afsnit fra sødsuppeserien om Bedstemor Ands lejrbålshistorier; og den spændende McGreal/Bancells-fortælling “Kahunaens sten” om hawaiiansk magi.

Samlet set er “En sang fra de varme lande” et udmærket køb, som man godt kan læse flere gange. Det skyldes ikke mindst, at den bliver holdt sammen af Moby And-serien (hvorimod tidligere temabøger havde tendens til at stritte i alle retninger). Dog kan læsere, der ud fra bogens titel forventer en samling eventyr, som foregår under sydlige himmelstrøg, føle sig vildledt. For rent faktisk foregår flertallet af historierne hjemme i Andeby.

Foreningen til Retstavningens Fremme har bedt mig gøre opmærksom på, at man ikke kan “synke” et skib (som Bjørnebanden bliver bedt om at gøre på side 196+197), da dette kræver en unaturligt stor halsåbning. Derimod findes der flere måder, hvorpå man kan “sænke” det.

Share on Facebook

Titelhistorien “Slaget om Andeby” er skrevet af Niels Roland, som er et forholdsvis nyt navn i Disney-sammenhæng. Han har gennem tiden markeret sig med mange albums og serier bl.a. “Gunnar” (i Fagbladet), “Dana Blues” (i Jyllands-Posten) og “Kloge hoveder” (i Weekendavisen). Rolands varemærke er hans finurlige vid, som han bruger til at drille og udstille alle, der fortjener det. Denne gang har han tilpasset sig Disney-stilen og skrevet en habil historie om, hvad der kan ske, når ændernes rollespilsfigurer bliver levende. (At Roland er en kender af Barks-universet, kan ses af Cornelius Blisand-statuen, som kommer under beskydning på s. 31-32.)

Jumbobogen indeholder hele to historier skrevet af veteranen Rodolfo Cimino. Heraf er den ene en af hans ultrasjældne Mickey Mouse-historier. Cimino har en kringlet tankegang, og han kan godt lide at sætte både praktiske og moralske/psykologiske hindringer i vejen for sine figurer. I “Lys i lanternen” har Mickey det problem, at han ikke både kan rejse ud på eventyr og passe sine sociale forpligtelser over for Minnie (som f.eks. at spise middag hos hende). Han bliver nødt til at bruge Fedtmule som overbringer af den dårlige nyhed til hende. Og som om det ikke var nok, vil gutterne i bowlingklubben ikke spille med ham, fordi han altid vinder.

I den anden Cimino-historie, “Forbudte midler”, havner Onkel Joakim på en planet, hvor rigdom er forbudt. Som en anden troløs Peter må Joakim derfor fornægte sine penge med svære sjælekvaler til følge. Han tror dog, at han har skudt papegøjen, da han finder en banke af perleøsters, men planetens beboere har udspekulerede metoder til at overvåge, om nogen forbryder sig mod rigdomsforbudet.

Månedens klassiker er “Lejrlivets glæder” (fra 1965) af Romano Scarpa. Den bygger på et lidt ordinært plot om, hvordan Anders skal være lejrleder for en flok vanartede unger. Heldigvis er historien rigt krydret med morsomme gags, især om lejr-ejer Joakim von And (han har opfundet et bødesystem, der skal fylde hans lommer).

Det er åbenbart højeste mode blandt de italienske redaktører at efterspørge småhistorier med Bjørnebandens tyvagtige gravhund Bølle. Der har været en del af dem på det seneste og således også i denne jumbobog. I “Pølsekuppet” afværger Bedstemor And og Albert et kup i pengetanken, mens de laver mad til Joakim. Bølle er da bestemt en meget sød hund, og det er da interessant at følge ham, men skal vi ikke se at komme videre?

Derudover rummer bogen fire andre historier med Vildmule, Stålanden, Onkel Joakim og Andersine. Og i modsætning til de stigende benzin- og fødevarepriser koster den stadig 42,95 kr.

Share on Facebook

I titelhistorien “Den forsvundne guldmine” gør Ferioli en af sine alt for sjældne optrædener i jumbosammenhæng. Jeg synes, at han – måske overgået af Marco Rota – er den bedste bedste tegner, som Egmont p.t. har i sin stald, og heller ikke denne gang skuffer han. Det er blot ærgerligt, at forfatterne nu om dage skal gøre Mickey Mouse så ungdommelig, at han minder om en Anders And-klon. Det er helt fint at støve hans pæne detektivimage af, men når han bruger det meste af tiden på at mundhugges, skændes og gøre grin med Anders, så ligger det for langt for den Mickey, som jeg kender.

“Tritonhvirvlen” er endnu en skattejagtshistorie af den kaliber, som kun Rodolfo Cimino mestrer at skrive. På en eller anden måde formår han altid at hive endnu et skørt plot ud af ærmet. I dette tilfælde handler det om at bygge en kæmpemæssig model af det caribiske hav.

For fans af italienske årgangshistorier rummer bogen “Helten fra Andstrup” af Osvaldo Pavese og Romano Scarpa. Det er en herlig slapstick fra den amerikanske borgerkrig, hvor øretæverne, haglgeværerne og eksplosionerne sidder løst. Mere af den slags, tak.

Derudover rummer bogen en Mickey-mysterie-historie, der giver myrekryb, 2 små Stålandsepisoder, samt en maskinerne-tager-magten-historie og en forvekslingskomedie. De to sidste er set i bedre udgaver i andre sammenhænge.

Alt i alt føler man sig godt underholdt.

Share on Facebook

Hvad angår mammutbog nr. 13, er det da også lykkedes at finde nogle rigtig gode historier frem i alle genrer: Situationskomik med Anders og Vims; høg-over-høg med Anderbilt og Onkel Joakim; tidsrejser med Mickey og Fedtmule; på skattejagt med Onkel Joakim; m.fl.

I alt rummer bogen 20 lange historier + 1 ensidesgag, så det vil være for omfattende at omtale dem alle sammen her. Men jeg kan da fremhæve et par stykker, f.eks. “Baronens Kage” skrevet af Rodolfo Cimino. Cimino, som fylder 80 i år, har skrevet Disney-serier i snart 50 år, og han er “still going strong”. Det beviser han netop med “Baronens Kage”, der er endnu en herlig tilføjelse til den lange række af skattejagtshistorier, som han har lavet i årenes løb.

En anden god historier er “Filmfolk på Nas”, hvor Anders og Vims skal optage en film med en stor Hollywood-stjerne, uden at denne er klar over, at han medvirker. Anders og især Vims udnytter groft, at staklen har en fobi for insekter, og det giver anledning til en række skægge situationer.

I “Duplikatoren” truer Sorte Slyngel med at oversvømme Andeby med kopier af byens indbyggere og derved få pensionsvæsenet til at bryde sammen. Historien er skrevet af Andrea Castellan, som efter min mening er en af de allerbedste italienske forfatter p.t., fordi han kan kombinere et spændende plot med gode gags. Prøv f.eks. at forestille jer, hvordan der må være på en politistation med 5 x Inspektør Snus.

Alting forandrer sig; således også sproget. Da Sonja Rindom i sin tid oversatte Anders And & Co., bestræbte hun sig altid på at liste nye gloser ind, som kunne styrke børnenes ordforråd, i stedet for at lægge sig lunt i kølvandet på den dagsaktuelle jargon. Gad vidst, om hun også ville have brugt adjektiver som “hammerlækker”, “megadepri” og “gigastor”, hvis hun havde skullet oversætte denne Mammutbog?

Share on Facebook

Derudover rummer bogen historien “And over And” skrevet af Gian Giacomo Dalmasso. Her ser vi en meget amoralsk Onkel Joakim, der griber til højst uhæderlige metoder, efter at han har dummet sig i en handel med Andy Anderbilt.

Endelig indledes og afsluttes bogen med 2 historier, “Tretre-fluen” og “Onkel Olles Arv”, som hører til i den mere ordinære kategori.

Alt i alt fin underholdning, især takket være Ciminos manuskripter.

Share on Facebook

Et typisk eksempel på hans stil er “Den begravede pyramide”, hvor Joakim har købt en meget avanceret skattesøgermaskine, der leder ham på sporet af en egyptisk skat. Og i “Den lille guldtransport” og “Skokrigen” drives plottet af henholdsvis en magisk kilde og en medicinmand på Fiji-øerne. Derudover har Cimino skrevet “Den falske Bjørnebande”, som inkluderer et meget usædvanligt makkerskab mellem Onkel Joakim og Bjørnebanden.

Bogens 2 sidste historier er skrevet af veteranen Guido Martina. Af disse kan man især fremhæve “Anders And i stødet”, som bygger på det herlige gag, at hullemaskinen i Joakims vaniljekransefabrik er gået i stykker!

Herlig underholdning hele vejen igennem.

Share on Facebook