Titelhistorien (skrevet af Mark og Laura Shaw og illustreret af Cavazzano) er en herlig duel mellem Anders og nevøerne, der minder om de klassiske tegnefilm. Plottet går kort fortalt ud på, at Anders passer den nye vandrutsjebane i Tivoli og forbyder nevøerne adgang, fordi de er for små. Anders er hidsig, ungerne er stride, og alle ender med at få deres løn som forskyldt. Herlig underholdning.

Den anden danske historie – “En piges bedste ven” (skrevet af Pat og Carol McGreal og illustreret af Joaquin) er også interessant. Den bringer et interessant gensyn med den tvivlsomme kineserpige Lotusblomst, der formår at sno Mickey Mouse om sin lillefinger. Historien er en krimi-intrige med en overraskende afslutning, der ikke skal afsløres her.

Hvis vi vender os til de italienske bidrag, er det mest interessante “Supersine vender tilbage” (skrevet af Riccardo Secchi og illustreret af Vitale Mangiatordi). Historien vækker en gammel figur til live, “Supersine”, som blev opfundet af Guido Martina i 1973. Figuren var en kommentar til den daværende kønsrolledebat og blev kun brugt i et par gange. Men nu er hun på banen igen. Det skal blive spændende at se, om nutidens forfattere formår at bruge hende til noget fornuftigt, eller om hun bare bliver en Ståland-klon.

De øvrige italienske bidrag er korte (20-25 sider) og ikke særligt originale: En madanmelder besøger Joakims og Anderbilts restauranter; to reklamefolk misbruger Stålandens navn; Anders og Vims skal skaffe mislykkede opfindelser til Joakims museum; og sidst men ikke mindst: Bjørnebandens gravhund Bølle spolerer et kup. Jeg er en stor dyreven, men kunne den irriterende hund ikke blive ekspederet til Bloksbjerg?

Share on Facebook

I bogens to første historier får Stålanden konkurrence af superheltinden Supersine (= Andersine i forklædning). Historierne blev til i kvindekampens årti, og man bliver helt nostalgisk, når Andersine bruger gode gamle gloser som “søstersolidaritet”, “and-chauvinist” og “kvindernes frihedskæmper”. Men når man ser bort fra, at den kønspolitiske debat har ændet toneleje siden dengang, er der tale om herlig underholdning.

Det samme gælder bogens to sidste historier, der dog er mere traditionelle. Her kæmper Anders/Stålanden mod Onkel Joakim og Fætter Højben, som på tarveligste vis vil sætte ham på gaden.

Share on Facebook