1. Indkaldelse enstemmigt godkendt
2. Referat fra sidste generalforsamling enstemmigt godkendt
3. Dagsorden enstemmigt godkendt
4. Enstemmigt valg af Laila Jespersen som ordstyrer og Jesper Ilum Petersen som referent
5. Formanden fremhævede i sin årsberetning en række begivenheder som har udspillet sig i og omkring foreningen. Beretningen blev enstemmigt vedtaget.
a. I begyndelsen af året besøgte en række af foreningens medlemmer et galleri i Silkeborg, hvor en række malerier med donaldistiske motiver var udstillet.
b. Et velbesøgt og velafviklet vintermøde på Fyn.
c. Foreningen havde en stand på komiks.dk i foråret, som bidrog til synliggørelse af foreningen og etablering af kontakter.
d. Afholdelse af sommermøde i Aalborg hvor en mangfoldighed af store og små begivenheder i god atmosfære fandt sted.
e. Deltagelse i Disney-dagen i Århus, hvor foreningen uddelte gratis hæfter.
f. Foreningsdag i Aalborg, hvor formanden og redaktøren deltog
g. 2 medlemsblade og et Don Rosa-indeks er blevet udgivet.
6. Kassereren beklagede et vist nettofrafald af medlemmer, idet en afgang på 47 medlemmer kun er blevet modsvaret af 35 indmeldelser. Det nye regnskabsprincip er blevet indført, hvilket “undervurderer” årets overskud i forhold til det gamle princip med lidt over 3000kr. Der har ikke været indtægter i forbindelse med annoncer og foreningen har heller ikke været aktiv med hensyn til opsøgende arbejde omkring sådanne. Lagersalget er tilfredsstillende og foreningen er i det hele taget så kapitalstærk at det er forsvarligt at satse på et større/bedre medlemsblad. Kassereren forudser ingen risiko for højere kontingent foreløbigt.Kassererens beretning og regnskabet blev enstemmigt godkendt.
7. Johannes Albertsen blev enstemmigt genvalgt som næstformand. Laila Jespersen blev enstemmigt genvalgt som kasserer. Jesper Ilum Petersen blev enstemmigt genvalgt som sekretær.
8. Regnskab revideret og godkendt med mild påtegnelse af bilag vedr. porto.
9. Revisorer valgt enstemmigt på mødet: Asger Pedersen og Matthias Bøgh.
Det blev besluttet, at fremover vælges to revisorer hvert år på generalforsamlingen.
10. Det blev vurderet, at muligheden for at trække sig fra en bestyrelsespost i utide giver tilstrækkelig mulighed for rokering mellem bestyrelsesposter, så der ikke bliver foretaget ændringer i vedtægterne.
11. Æresmedlemmer kan fremover indstilles forud for hver generalforsamling.
12. Betalingsservice overfor søsterforeninger ophører; medlemmer betaler til deres respektive foreninger.
13. Bestyrelsen kan invitere (f.eks. på forslag fra medlemmer) en gæst til at afholde et foredrag. Gæsten er samtidigt inviteret til at deltage i den resterende del af mødet – dog undtaget generalforsamling.
14. Fremover skal kontingent betales inden 31. december. Herefter udsendes rykker. Vedtaget at kassereren må indkræve kontingent på møderne.
15. Ingen indsigelser overfor at sommermødet 2009 Afholdes i Haarby på Fyn.
16. Angående annoncer var der enighed om:
a. At vi p.t. ikke har økonomisk behov for at påtage os den arbejdsmæssige byrde der følger af annoncering.
b. Vi bør ikke lave opsøgende arbejde.
c. Evt. annoncer bør have donaldistisk/tegneseriemæssig relevans.
d Vi er dog velvilligt indstillede overfor at udveksle annoncer med eksempelvis søsterblade i ind- og udland.
–
Redaktøren orienterer: Et medlem er i færd med at udvikle en ny hjemmeside som bl.a. vil indebære en mere praktisk opdatering.
Sigvald Grøsfjeld Jr. foreslog en retoucheringskonkurrence af en Don Rosa-tegning (regnbue-motiv).
