Vintermøde i Slet • 29-31. december 2006
Vintermødet var denne gang også 5-års jubilæum for foreningen, og omfattede både julefrokost og generalforsamling.
Erik Brinch skaffede feriehuset gennem sit arbejde hos TDC. Inden mødet begyndte fredag aften ved seks-syvtiden, mødtes en stor del af deltagerne i Århus til en indkøbstur i bl.a. Stribeladen og Bogshoppen om eftermiddagen. Her blev forsamlingen desuden mødt af Aarhus Stiftstidende.
Der blev afholdt julefrokost, og ved midnatstid blev den fine fødselsdagskage båret ind, og det var tid til at skåle på femårsjubilæet.
Generalforsamlingen blev afholdt om eftermiddagen. En ’alfabet-Disneyserie-og-film-quiz’ og en Floyd Gottfredson-quiz blev afviklet. Hen på aftenen tog størstedelen af deltagerne hjem, og kun den hårde kerne på cirka otte medlemmer blev tilbage, fast besluttet på at holde festen i gang til den lyse morgen.