Møder i 2009

Vintermøde i Ballerup • 6. – 8. februar

Dette møde blev afholdt i ungdomshuset “Vognporten”, ledet af Frank Weinberger. Deltagere var Johannes, Thomas Jensen, Erik, Ole, Dennis, Niels, Steffen, Jesper I, Kjartan, Mads, Stefan, Jens, Sigvald, Hans, Niels Jakob, Laila, Cleo(hund), AC, Lars Jensen, Frank, Sebastian og makker (filmfolk) og Finn. Inden mødet var nogle af deltagerne på besøg på Peter Hartungs galleri.
Quizzer blev afholdt af Sigvald, Jesper og Ole. Rasmus (medlem 224) udstillede originaltegninger og originalsider. Mødet blev også besøgt af et par dokumentarfilmfolk, som gerne ville tale med fans af Don Rosa, som de senere på året besøgte.

Sommermøde i Haarby • 24. – 26. juli

Det traditionsrige sommermøde i foreningen fandt dette år sted i Haarby. Laila Jespersens mor var igen vært, og ligesom tidligere var det en stor succes.
Deltagere var Ole, Kjartan, Johannes, Sigvald, Mads, Niels Jakob, AC, Hans, Stefan, Laila, Dennis, Lars S, Kjeld, Jesper I, Peter, Henning, Christopher, Søren H, Finn. Pressen var forbi og tog billeder og lavede en artikel hvor vi blev kaldt vanvittige.
Quizzer blev afviklet af Sigvald og Niels Jakob. Der blev vist tegnefilm og afholdt flere auktioner.
Fordi makkerparret Hanne og Laila før havde afholdt møde (sommeren 2006) blev Hanne udnævnt til M.E.S.T.E.R.K.O.K. – Meget Efterspurgt Specialist Til Ekstra Raffinerede Kulinariske Overlegne Kreationer. Laila blev udnævnt til Dobbelt-Afholdt MødeAfholder.